28.8.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 283/43
Rettens dom af 20. juli 2017 — Windfinder R&L mod EUIPO (Windfinder)
(Sag T-395/16) (1)
((EU-varemærker - ansøgning om EU-ordmærket Windfinder - absolutte registreringshindringer - manglende beskrivende karakter - fornødent særpræg - artikel 7, stk. 1, litra b) og c), i forordning (EF) nr. 207/2009 - neologisme - utilstrækkeligt direkte og konkret forbindelse med visse af de af varemærkeansøgningen omfattede varer og tjenesteydelser - beføjelse til at omgøre))
(2017/C 283/66)
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: Windfinder R&L GmbH & Co. KG (Kiel, Tyskland) (ved advokat B. Schneider)
Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (ved D. Walicka, som befuldmægtiget)
Sagens genstand
Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 12. maj 2016 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 1206/2015-5) vedrørende en ansøgning om registrering af ordmærket »Windfinder« som EU-varemærke.
Konklusion
1)
Afgørelse truffet den 12. maj 2016 af Femte Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 1206/2015-5) annulleres, for så vidt som den nægter registrering af ordtegnet Windfinder for de anfægtede varer og tjenesteydelser, bortset fra vindmålere i klasse 9 i Nice-arrangementet af 15. juni 1957 vedrørende international klassificering af varer og tjenesteydelser til brug ved registrering af varemærker, som revideret og ændret, og vejrtjeneste, vejrprognoser, meteorologiske informationer og meteorologisk information i klasse 42 i Nice-arrangementet.
2)
Den af Windfinder R & L GmbH & Co. KG til nævnte appelkammer indgivne klage tages til følge på de betingelser, der er fastsat i konklusionens punkt 1.
3)
I øvrigt frifindes EUIPO.
4)
Windfinder R&L og EUIPO bærer hver deres egne omkostninger.
(1) EUT C 343 af 19.6.2016.