7.1.2019
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 4/23
Rettens dom af 24. oktober 2018 — Pirelli Tyre mod EUIPO — Yokohama Rubber (Gengivelse af en »L«-formet rille)
(Sag T-447/16) (1)
(EU-varemærker - ugyldighedssag - EU-figurmærke, der gengiver en »L«-formet rille - absolut registreringshindring - tegn, som udelukkende består af en udformning af varen, som er nødvendigt for at opnå et teknisk resultat - artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning (EF) nr. 40/94 - artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 207/2009 [nu artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning 2017/1001] - forordning (EU) 2015/2424 - tidsmæssig anvendelse af retsregler - varens udformning - tegnets art - hensyntagen til elementer, der er nyttige for identificeringen af tegnets væsentligste kendetegn - den almene interesse, der ligger bag artikel 7, stk. 1, litra e), nr. ii), i forordning nr. 40/94)
(2019/C 4/31)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Pirelli Tyre SpA (Milano, Italien) (ved advikaterne T.M. Müller og F. Togo)
Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (ved J. Ivanauskas, som befuldmægtiget)
Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: The Yokohama Rubber Co. Ltd (Tokyo, Japan) (ved advokaterne F. Boscariol de Roberto, D. Martucci og I. Gatto)
Sagens genstand
Påstand om annullation af afgørelse truffet den 28. april 2016 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 2583/2014-5) vedrørende en ugyldighedssag mellem Yokohama Rubber og Pirelli Tyre.
Konklusion
1)
Punkt 2 og 3 i konklusionen i afgørelsen truffet den 28. april 2016 af Femte Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 2583/2014-5) annulleres.
2)
EUIPO bærer sine egne omkostninger og betaler de af Pirelli Tyre SpA afholdte omkostninger.
3)
The Yokohama Rubber Co. Ltd bærer sine egne omkostninger.
(1) EUT C 350 af 26.9.2016.
Full & Egal Universal Law Academy