Forenede sager T-568/16 og T-599/16: Rettens dom af 14. juni 2018 — Spagnolli m.fl. mod Kommissionen (Personalesag — tjenestemænd — tjenestemandsansat ægtefælles dødsfald — ydelsesberettigede efter den afdøde tjenestemand — efterladtepension — børnepension — den tjenestemandsansatte efterlevende ægtefælles stillingsændring — løntilpasning — metode til beregning af efterladtepension og børnepension — vedtægtens artikel 81a — meddelelse om ændring af pensionsrettighederne — bebyrdende retsakt som omhandlet i vedtægtens artikel 91 — vedtægtens artikel 85 — tilbagesøgning af fejlagtigt udbetalte beløb — betingelser — påstand om erstatning af det økonomiske og ikke-økonomiske tab)
C2592018DA3010120180614DA0041301301
Rettens dom af 14. juni 2018 — Spagnolli m.fl. mod Kommissionen
(Forenede sager T-568/16 og T-599/16) ( 1 )
»(Personalesag — tjenestemænd — tjenestemandsansat ægtefælles dødsfald — ydelsesberettigede efter den afdøde tjenestemand — efterladtepension — børnepension — den tjenestemandsansatte efterlevende ægtefælles stillingsændring — løntilpasning — metode til beregning af efterladtepension og børnepension — vedtægtens artikel 81a — meddelelse om ændring af pensionsrettighederne — bebyrdende retsakt som omhandlet i vedtægtens artikel 91 — vedtægtens artikel 85 — tilbagesøgning af fejlagtigt udbetalte beløb — betingelser — påstand om erstatning af det økonomiske og ikke-økonomiske tab)«2018/C 259/41Processprog: italiensk
Parter
Sagsøger: Alberto Spagnolli (Parma, Italien), Francesco Spagnolli (Parma), Maria Alice Spagnolli (Parma) og Bianca Maria Elena Spagnolli (Parma) (ved avocats C. Cortese og B. Cortese)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved G. Gattinara og F. Simonetti, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Søgsmål støttet på artikel 270 TEUF med påstand, i sag T-568/16, om annullation af meddelelse om ændring nr. 3 PMO/04/LM/2015/ARES af 6. februar 2015 fra Kommissionens Kontor for »Forvaltning og Fastsættelse af Individuelle Rettigheder« (PMO), som indeholdt oplysninger om de nye beløb for efterladtepension og børnepension, og, i sag T-599/16, dels om annullation af PMO’s afgørelse PMO/04/LM/2015/ARES/3406787 af 17. august 2015 om tilbagesøgning af de beløb, som fejlagtigt var blevet udbetalt til sagsøgerne i efterladtepension og børnepension, dels om erstatning af de tab, sagsøgerne angiveligt har lidt.
Konklusion
1)
I sag T-568/16 frifindes Europa-Kommissionen.
2)
I sag T-599/16 annulleres afgørelse PMO/04/LM/2015/ARES/3406787 fra Kommissionens Kontor for »Forvaltning og Fastsættelse af Individuelle Rettigheder« (PMO) af 17. august 2015 om tilbagesøgning af de beløb, som fejlagtigt var blevet udbetalt til sagsøgerne i efterladtepension og børnepension, og i øvrigt frifindes Kommissionen.
3)
Hver part bærer sine egne omkostninger i hver af disse sager.
( 1 ) – EUT C 111 af 29.3.2016 (sag oprindeligt registreret ved EU-Personaleretten under sagsnr. F-140/15 og overført til Den Europæiske Unions Ret den 1.9.2016).
Full & Egal Universal Law Academy