19.6.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 195/28
Rettens dom af 28. april 2017 — HN mod Kommissionen
(Sag T-588/16) (1)
((Personalesag - tjenestemænd - forordning (EU, Euratom) nr. 1023/2013 - ændring af vedtægten - nye regler for karriere og forfremmelse til lønklasse 13 og lønklasse 14 - tjenestemænd i lønklasse AD 12 - udøvelse af særligt ansvar - artikel 30, stk. 3, i bilag XIII til vedtægten - forfremmelsesåret 2014 - ansøgning om indplacering som »konsulent eller tilsvarende« - intet svar fra ansættelsesmyndigheden - forfremmelsesåret 2015 - ny ansøgning om indplacering som »konsulent eller tilsvarende« eller som »kontorchef eller tilsvarende« - afslag fra ansættelsesmyndigheden - bekræftende karakter af afslaget på indplacering som »konsulent eller tilsvarende« - kravene til den administrative procedure - afvisning))
(2017/C 195/39)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: HN (ved advokaterne F. Sciaudone og R. Sciaudone)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved C. Ehrbar og A C. Simon, som befuldmægtigede, bistået af advokat B. Wägenbaur)
Sagens genstand
Søgsmål i henhold til artikel 270 TEUF med påstand om bl.a. annullation af »afgørelsen om afslag på [sagsøgerens] ansøgning om at blive anset for at have et særligt ansvar, som giver anledning til en indplacering som »konsulent eller tilsvarende« i henhold til artikel 30, stk. 3, i bilag XIII til [den nye vedtægt]« og af afgørelse SEK(2013) 691 af 18. december 2013 med overskriften »Communication to the Commission amending the Rules governing the composition of the Members' Cabinets and the Spokespersons«.
Konklusion
1)
Sagen afvises.
2)
HN betaler sagsomkostningerne.
(1) EUT C 251 af 11.7.2016 (sag oprindeligt registreret ved Retten for EU-Personalesager under sagsnummer F-18/16 og overført til Den Europæiske Unions Ret den 1.9.2016).