4.3.2019
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 82/46
Rettens dom af 13. december 2018 — Haeberlen mod ENISA
(Sag T-632/16) (1)
((Personalesag - løn - årlig tilpasning af vederlag og pensioner til tjenestemænd og øvrige ansatte - forordning (EU) nr. 422/2014 og forordning (EU) nr. 423/2014 - tilpasninger af vederlag og pensioner for 2011 og 2012 - begrundelsespligt - proportionalitet - berettiget forventning - reglerne om social dialog))
(2019/C 82/52)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Thomas Haeberlen (Swisttal, Tyskland) (først ved advokaterne L. Levi og A. Tymen, derefter ved advokat L. Levi og endelig ved advokaterne L. Levi og C. Bernard Glanz)
Sagsøgt: Den Europæiske Unions Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA) (ved A. Ryan, som befuldmægtiget, bistået af advokaterne D. Waelbroeck og A. Duron)
Intervenienter til støtte for sagsøgte: Europa-Parlamentet (ved E. Taneva og M. Ecker, som befuldmægtigede) og Rådet for Den Europæiske Union (ved M. Bauer og R. Meyer, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Søgsmål støttet på artikel 270 TEUF med påstand dels om annullation af ENISA’s afgørelse af 21. oktober 2015, hvori sagsøgeren blev pålagt at betale et beløb på 3 133,19 EUR efter anvendelse på hans vederlag af den tilpasning på 0 % for 2011, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 422/2014 af 16. april 2014 om tilpasning med virkning fra den 1. juli 2011 af vederlag og pensioner til tjenestemænd og øvrige ansatte i Den Europæiske Union samt af justeringskoefficienterne for disse vederlag og pensioner (EUT 2014, L 129, s. 5), og den tilpasning på 0,8 % for 2012, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 423/2014 af 16. april 2014 om tilpasning med virkning fra den 1. juli 2012 af vederlag og pensioner til tjenestemænd og øvrige ansatte ved Den Europæiske Union samt af justeringskoefficienterne for disse vederlag og pensioner (EUT 2014, L 129, s. 12), dels om erstatning for det ikke-økonomiske tab, som sagsøgeren angiveligt har lidt som følge af denne afgørelse.
Konklusion
1)
Den Europæiske Unions Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA) frifindes.
2)
Thomas Haeberlen bærer sine egne omkostninger og betaler de af Den Europæiske Unions Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA) afholdte omkostninger.
3)
Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Parlamentet bærer deres egne omkostninger.
(1) EUT C 410 af 7.11.2016.
Full & Egal Universal Law Academy