14.1.2019
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 16/39
Rettens dom af 8. november 2018 — Cocchi og Falcione mod Kommissionen
(Sag T-724/16 P) (1)
((Appel - personalesag - overførsel af nationale pensionsrettigheder - vedtægtens artikel 24 - Unionens bistandspligt - sagsøgernes tab af søgsmålsinteresse under sagen - ufornødent at træffe afgørelse i første instans - årsagsforbindelse))
(2019/C 16/46)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøgere: Giorgio Cocchi (Wezembeek-Oppem, Belgien) og Nicola Falcione (Bruxelles, Belgien) (ved advokat S. Orlandi)
Den anden part i proceduren: Europa-Kommissionen (ved G. Gattinara og F. Simonetti, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Appel af kendelse afsagt af Personaleretten (Første Afdeling) den 2. august 2016, Cocchi og Falcione mod Kommissionen (F-134/11, EU:F:2016:194), med påstand om ophævelse af denne kendelse.
Konklusion
1)
Kendelse afsagt af Personaleretten (Første Afdeling) den 2. august 2016, Cocchi og Falcione mod Kommissionen (F-134/11), ophæves, for så vidt som Personaleretten fastslog, at det var ufornødent at træffe afgørelse vedrørende den erstatningspåstand, som Giorgio Cocchi og Nicola Falcione havde fremsat i første instans.
2)
I øvrigt forkastes appellen.
3)
Den erstatningspåstand, som Giorgio Cocchi og Nicola Falcione fremsatte i forbindelse med deres søgsmål i første instans under sagsnummer F-134/11, forkastes.
4)
Hver part bærer sine egne omkostninger i appelsagen og i sagen i første instans for så vidt angår erstatningspåstanden.
(1) EUT C 441 af 28.11.2016.
Full & Egal Universal Law Academy