19.3.2018
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 104/38
Rettens dom af 7. februar 2018 — Access Info Europe mod Kommissionen
(Sag T-851/16) (1)
((Aktindsigt - forordning (EF) nr. 1049/2001 - EU’s og Tyrkiets erklæringer af 8. og 18. marts 2016 - Den Europæiske Unions eller medlemsstaternes gennemførelse af de fastsatte foranstaltninger - dokumenter, der er udarbejdet eller modtaget af en institutions juridiske tjeneste - juridisk rådgivning - analyse vedrørende lovligheden af foranstaltninger fastsat i forbindelse med gennemførelsen af EU’s og Tyrkiets erklæring af 8. marts 2016 - afslag på aktindsigt - artikel 4, stk. 1, litra a), i forordning nr. 1049/2001 - undtagelse vedrørende beskyttelsen af offentlighedens interesser med hensyn til internationale forbindelser - artikel 4, stk. 2, andet led, i forordning nr. 1049/2001 - undtagelse vedrørende beskyttelsen af retslige procedurer - undtagelse vedrørende beskyttelsen af juridisk rådgivning))
(2018/C 104/49)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Access Info Europe (Madrid, Spanien) (ved advokaterne O. Brouwer, E. Raedts og J. Wolfhagen)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved A. Buchet og M. Konstantinidis, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Påstand støttet på artikel 263 TEUF om annullation af Kommissionens afgørelse C(2016) 6029 final af 19. september 2016 om bekræftelse af afslaget på aktindsigt, som Kommissionen ikke ville give sagsøgeren, for så vidt angår dokumenter hidrørende fra denne institutions juridiske tjeneste, og som angiveligt vedrører lovligheden af foranstaltninger, som Den Europæiske Union og dennes medlemsstater har vedtaget med henblik på at gennemføre de handlinger, der er beskrevet erklæringen fra EU’s stats- og regeringschefer den 8. marts 2016, som blev vedtaget efter deres møde den 7. marts 2016 med den tyrkiske premierminister.
Konklusion
1)
Europa-Kommissionens afgørelse C(2016) 6029 final af 19. september 2016 annulleres, for så vidt som den afslår at give Access Info Europe delvis aktindsigt i første punktum af den del, der har overskriften »Legal framework«, i Kommissionens dokument med referencen Ares(2016) 2453347, og i første punktum i punkt I, litra a), der har overskriften »EU-Legal Framework«, i bilag 1 til Kommissionens dokument med referencen Ares(2016) 2453181.
2)
I øvrigt frifindes Europa-Kommissionen.
3)
Hver part bærer sine egne omkostninger.
(1) EUT C 53 af 20.2 2017.
Full & Egal Universal Law Academy