4.9.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 293/32
Rettens kendelse af 19. juli 2017 — De Masi mod Kommissionen
(Sag T-423/16) (1)
((Annullationssøgsmål - aktindsigt - forordning (EF) nr. 1049/2001 - dokumenter vedrørende arbejdet i den af Rådet nedsatte Code of Conduct Group (erhvervsbeskatning) - svar på de oprindelige anmodninger efter en rimelig løsning - ingen bekræftende afgørelse - afvisning))
(2017/C 293/38)
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: Fabio De Masi (Bruxelles, Belgien) (ved professor A. Fischer-Lescano)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen (først ved J. Baquero Cruz og F. Erlbacher, derefter ved J. Baquero Cruz, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Søgsmål i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om annullation af Kommissionens afgørelser, som indeholder dels skrivelsen af 20. maj 2016, dels skrivelsen af 13. juli 2016 med svar på anmodningerne om aktindsigt i dokumenterne fra Code of Conduct Group (erhvervsbeskatning), indgivet af sagsøgeren i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT 2001, L 145, s. 43).
Konklusion
1)
Sagen afvises.
2)
Fabio De Masi bærer sine egne omkostninger og betaler de af Europa-Kommissionen afholdte omkostninger.
(1) EUT C 371 af 10.10.2016.