7.8.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 256/28
Rettens kendelse af 1. juni 2017 — Camerin mod Parlamentet
(Sag T-647/16) (1)
((Personalesag - tjenestemænd - midlertidig tjeneste i anden stilling i tjenestens interesse - pensionsalder - ansøgning om forlængelse af den midlertidige tjeneste i anden stilling - afslag på ansøgningen - retsakt, der ikke kan gøres til genstand for et søgsmål - forberedende retsakt - afvisning))
(2017/C 256/33)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Laure Camerin (Etterbeek, Belgien) (ved advokat M. Casado García Hirschfeld)
Sagsøgt: Europa-Parlamentet (ved S. Alves og M. Ecker, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Søgsmål i henhold til artikel 270 TEUF med påstand om annullation af afgørelsen truffet af generalsekretæren for Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet den 1. december 2015 om afslag på ansøgningen om at forlænge sagsøgerens midlertidige tjeneste i anden stilling efter den 31. december 2015 og af afgørelsen truffet af gruppens formand den 15. juni 2016 om afslag på sagsøgerens klage.
Konklusion
1)
Sagen afvises.
2)
Laure Camerin betaler sagsomkostningerne.
(1) EUT C 410 af 7.11.2016.