2.5.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 156/49
Sag anlagt den 5. januar 2016 — Rabbit mod EUIPO — DMG Media (rabbit)
(Sag T-4/16)
(2016/C 156/66)
Stævningen affattet på engelsk
Parter
Sagsøger: Rabbit, Inc. (Redwood City, De Forenede Stater) (ved Barrister M. Engelman og Solicitor J. Stephenson)
Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)
Den anden part i sagen for appelkammeret: DMG Media Ltd (London, Det Forenede Kongerige)
Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO
Ansøger: Rabbit, Inc.
Det omtvistede varemærke: EU-figurmærke, der indeholder ordbestanddelen »rabbit« — registreringsansøgning nr. 11 701 869
Sagen for EUIPO: Indsigelsessag
Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 26. oktober 2015 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 2133/2014-2)
Påstande
—
Den anfægtede afgørelse annulleres.
—
EUIPO tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Anbringender
—
Appelkammeret begik en retlig fejl, da det fastslog, at når de respektive varer/tjenesteydelser omfattet af EU-varemærkeansøgningen og indsigerens EU-varemærkeregistrering sammenlignes, skal sammenligningen alene omfatte de varer og tjenesteydelser, der er angivet i listerne, og skal ikke foretages i lyset af den faktiske brug, der er gjort af varemærkerne.
—
Appelkammeret undlod at angive grunde til støtte for at bortse fra faktisk bevis for brug.
—
Appelkammeret undlod at tage den beskrivende karakter af varemærket »rabbit« i betragtning på passende måde.
Full & Egal Universal Law Academy