18.4.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 136/39
Sag anlagt den 17. februar 2016 — Shoe Branding Europe mod EUIPO — adidas (placering af to parallelle striber på en sko)
(Sag T-85/16)
(2016/C 136/54)
Stævningen affattet på engelsk
Parter
Sagsøger: Shoe Branding Europe BVBA (Oudenaarde, Belgien) (ved advokat J. Løje)
Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)
Den anden part i sagen for appelkammeret: adidas AG (Herzogenaurach, Tyskland)
Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO
Indehaver af det omtvistede varemærke: Shoe Branding Europe BVBA
Det omtvistede varemærke: EU-positionsmærke, der består af to parallelle linjer placeret på den ydre overflade på overdelen af en sko — registreringsansøgning nr. 10 477 701
Sagen for EUIPO: Indsigelsessag
Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 26. november 2015 af Andet Appelkammer ved EUIPO (sag R 3106/2014-2)
Påstande
—
Den anfægtede afgørelse annulleres.
—
EUIPO tilpligtes at betale sagens omkostninger.
—
Subsidiært hjemvises sagen til EUIPO med pålæg om en fornyet undersøgelse uafhængigt af Rettens dom i sag T-145/14.
—
Mere subsidiært hjemvises sagen til EUIPO med pålæg om at sagen udsættes til der foreligger afgørelse af sagsøgerens appel af Rettens afgørelse i sag T-145/14 til Den Europæiske Unions Domstol, sag C-396/15 P, og om, at når Den Europæiske Unions Domstol har afsagt dom i nævnte sag, foretager EUIPO sin egen bedømmelse af lighederne og forskellene mellem de mærker, der skal sammenlignes.
Anbringender
—
EUIPO begik en fejl, idet kontoret ikke foretog sin egen bedømmelse af lighederne og forskellene mellem sagsøgerens omtvistede mærke og indsigerens ældre mærke, der er registreret under EU-varemærke nr. 3 517 646.
—
EUIPO begik en fejl, idet kontoret lagde til grund, at betingelserne i artikel 8, stk. 5, i forordning nr. 207/2009 var opfyldt.
Full & Egal Universal Law Academy