25.4.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 145/32
Appel iværksat den 26. februar 2016 af Nicole Clarke, Sigrid Dickmanns og Elisavet Papathanasiou til prøvelse af Personalerettens dom af 15. december 2015 i de forenede sager F-101/14, F-102/14 og F-103/14, Clarke m.fl. mod EUIPO
(Sag T-89/16 P)
(2016/C 145/39)
Processprog: tysk
Parter
Appellanter: Nicole Clarke (Alicante, Spanien), Sigrid Dickmanns (Gran Alacant, Spanien) og Elisavet Papathanasiou (Alicante) (ved advokat H. Tettenborn)
Den anden part i appelsagen: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret
Appellantens påstande
—
Retten for EU-Personalesagers dom (Tredje Afdeling) af 15. december 2015 i de forenede sager F-101/14, F-102/14 og F-103/14 ophæves i sin helhed.
—
Der træffes afgørelse i overensstemmelse med de påstande, der er nedlagt af sagsøgerne i de pågældende sager.
—
Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret tilpligtes at betale omkostningerne ved hele sagen, dvs. sagen for Retten for EU-Personalesager og sagen for Den Europæiske Unions Ret.
Anbringender og væsentligste argumenter
Til støtte for appellen har appellanterne fremsat fire appelanbringender.
1.
Første appelanbringende: Fejlagtig retsanvendelse af de opsigelsesbestemmelser, der indgår i appellanternes ansættelseskontrakter, såvel som af de »genindtrædelsesprotokoller«, der er indgået mellem EUIPO og hver af appellanterne, for så vidt som de nærværende udvælgelsesprøver ikke er »de næste« udvælgelsesprøver efter opsigelsesbestemmelsen.
2.
Andet appelanbringende: Fejlagtig retsanvendelse af de opsigelsesbestemmelser, der indgår i appellanternes ansættelseskontrakter, for så vidt som de nærværende udvælgelsesprøver ikke vedrører specialiseringsområdet »industriel ejendomsret«, der er indeholdt i opsigelsesbestemmelsen, og derfor ikke kan udløse opsigelsesbestemmelserne.
Appellanterne gør i forbindelse med det første og det andet appelanbringende gældende, at Personaleretten i den appellerede dom har tilsidesat opsigelsesbestemmelsernes ordlyd, betydning og formål samt tidsgrænserne og den tidsmæssige anvendelighed.
3.
Tredje appelanbringende: Fejlagtig retsanvendelse af artikel 8, stk. 1, i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union
Appellanterne har i denne forbindelse anført, at Personaleretten i den appellerede dom ikke forstod, at de genindtrædelsesprotokoller, der var indgået mellem appellanterne og EUIPO, hver især udgjorde en kontraktmæssig aftale om i det mindste en anden forlængelse af appellanternes ansættelseskontrakter, hvilket i henhold til artikel 8, stk. 1, i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte har den følge, at appellanternes ansættelseskontrakter skulle anses for at være tidsubegrænsede kontrakter.
4.
Fjerde appelanbringende: Fejlagtig retsanvendelse af omsorgspligten og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning
Det anføres i denne forbindelse, at Personaleretten fejlagtigt henviste til tidspunktet for genindtrædelsen og ikke til tidspunktet for indgåelsen af opsigelsesbestemmelserne med henblik på vurderingen af spørgsmålet om, hvorvidt Harmoniseringskontoret har efterkommet sin omsorgspligt eller tilsidesat princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, idet det først ni år efter indgåelsen af opsigelsesbestemmelserne har gennemført en udvælgelsesprøve, der skal afgøre appellanternes fremtidige arbejdsliv.
Full & Egal Universal Law Academy