18.4.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 136/42
Sag anlagt den 29. februar 2016 — Italien mod Kommissionen
(Sag T-91/16)
(2016/C 136/58)
Processprog: italiensk
Parter
Sagsøger: Den Italienske Republik (ved G. Palmieri, som befuldmægtiget, bistået af avvocato dello Stato P. Gentili)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
—
I henhold til artikel 264 TEUF annulleres Kommissionens afgørelse C(2015)9413 af 17. december 2015, meddelt den 18. december 2015, om nedsættelse af Den Europæiske Socialfonds støtte til det operative program Sicilien, som er en del af fællesskabsstøtterammen for EF’s strukturinterventioner i de regioner, der er omfattet af mål nr. 1, i Italien (POR Sicilia 2000-2006), og det fastslås følgelig, at Kommissionen fuldt ud tiltræder den endelige betalingsanmodning, som de italienske myndigheder har fremsat.
—
Kommissionen tilpligtes at betales sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat seks anbringender.
1.
Afgørelsen er blevet vedtaget ved en ulovlig dobbelt gennemførelse af kontrollerne i henhold til artikel 30 i Rådets forordning (EF) nr. 1260/1999 af 21. juni 1999 om vedtagelse af generelle bestemmelser for strukturfondene (EFT L 161, s. 1), som blev genåbnet og gentaget med revisionen i 2008, efter at de, i hvert fald hvad angår alle de udgifter, der var godkendt den 31. december 2006, var gennemført og afsluttet med revisionerne i 2005 og 2006.
2.
Den anfægtede afgørelse er behæftet med en tilsidesættelse af princippet om god forvaltningskik, eftersom Kommissionen oplyste resultaterne af revisionen i 2008 18 måneder for sent i forhold til gennemførelsen af opgaven.
3.
Den anfægtede afgørelse har gengivet de faktiske omstændigheder urigtigt, eftersom den har set bort fra, at fejlmarginen i perioden efter revisionerne i 2005 og 2006 var faldet fra 53,13 % til 3,05 % i 2007 og til 1,45 % for 2008 og 2009.
4.
Den anfægtede afgørelse har tilsidesat proportionalitetsprincippet, fordi den ikke har taget hensyn til, at den udgift, som var godkendt for tre år fra 2007 til 2009, der var berørt af minimale fejlmarginer, svarede til ca. halvdelen af det samlede beløb for ESF’s del af programmet.
5.
Den anfægtede afgørelse er uden retligt og faktisk grundlag, eftersom den har udvidet betydningen af de systemmangler, der er opstået og løst inden den 31. december 2006 samt i de tre efterfølgende år, uden at der er foretaget nogen konkret kontrol i forhold hertil.
6.
Den anfægtede afgørelse er ligeledes behæftet med en begrundelsesmangel. Ifølge sagsøgeren har afgørelsen anvendt en ekstrapoleringsteknik, som består i at udvide den fejlmargen, der er fastsat for den kontrollerede udgift, til den ikke-kontrollerede udgift, selv om denne teknik kun er tilladt ved forordningerne om programmeringen for 2007-2013. Hvad angår årene 2007-2009 har den som teori anvendt en fejlmargen på 8,39 %, selv om de italienske myndigheder havde forklaret, at stikprøven i henhold til artikel 10 i Kommissionens forordning (EF) nr. 438/2001 af 2. marts 2001 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1260/1999 (EFT L 63, s. 21) ikke var afbalanceret, fordi den var taget ikke-tilfældigt som en rigtig statistisk stikprøve, men bevidst var koncentreret om projekter, som udviste risikofaktorer.
Full & Egal Universal Law Academy