6.6.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 200/27
Sag anlagt den 25. marts 2016 — Uniwersytet Wrocławski mod Kommissionen og REA
(Sag T-137/16)
(2016/C 200/39)
Processprog: polsk
Parter
Sagsøger: Uniwersytet Wrocławski (Wrocław, Polen) (ved advokat W. Dubis)
Sagsøgte: Europa-Kommissionen og Forvaltningsorganet for Forskning (REA)
Sagsøgerens påstande
—
Den afgørelse, der er blevet truffet af Forvaltningsorganet for Forskning (REA), annulleres, tilskudsaftale nr. 252908 for projektet COSSAR (Cooperative Spectrum Sensing Algorithms for Cognitive Radio Networks) (PIEF-GA-2009-252908), som blev indgået den 26. juli 2010 inden for rammerne af Den Europæiske Unions syvende rammeprogram — det Europæiske Forsknings- og Uddannelsesprojekt Marie Curie — på området for karriereudvikling, opsiges, og sagsøgeren tilpligtes at tilbagebetale af en del af den finansielle bistand på 36 508,37 EUR og 58 031,38 EUR, at tilbagebetale garantifondens sikkerhedsstillelse på 6 286,68 EUR samt at betale en konventionalbod på 5 803,14 EUR.
—
REA tilpligtes at refundere sagsøgeren delen af den finansielle bistand på 36 508,37 EUR og 58 031,38 EUR, garantifondens sikkerhedsstillelse på 6 286,68 EUR samt den betalte konventionalbod på 5 803,14 EUR med tillæg af renter fra datoen for den pågældende betaling til datoen for refusionen.
—
REA tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Sagsøgeren har fremsat et anbringende, der vedrører REA’s fortolkning af artikel III.3[stk. 1, 6. led], litra j), i bilag III til tilskudsaftalen.
—
Sagsøgeren gør gældende, at der i tilskudsaftalen ikke findes en retlig definition af den formulering, som er nævnt i den omtvistede bestemmelse; den almindelige forståelse af denne formulering er imidlertid i modstrid med den af REA hævdede. Sagsøgeren påberåber sig de i medfør af belgisk ret gældende regler for en ordlyds-, formålsbestemt og teleologisk fortolkning, som i henhold til tilskudsaftalen finder supplerende anvendelse på denne aftale.
Full & Egal Universal Law Academy