18.7.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 260/42
Sag anlagt den 11. maj 2016 – C & J Clark International mod Kommissionen
(Sag T-230/16)
(2016/C 260/53)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: C & J Clark International Ltd (Sommerset, Det Forenede Kongerige) (ved advokaterne A. Willems, S. De Knop og J. Charles)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
—
Sagen antages til realitetsbehandling.
—
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/223 af 17. februar 2016 om fastlæggelse af en procedure for vurdering af en række anmodninger om markedsøkonomisk behandling og individuel behandling fra eksporterende producenter i Kina og Vietnam og om gennemførelse af Domstolens dom i de forenede sager C-659/13 og C-34/14 annulleres.
—
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fire anbringender.
1.
Første anbringende om, at Europa-Kommissionen tilsidesatte princippet om kompetencetildeling i artikel 5, stk. 1, og artikel 5, stk. 2, TEU ved at anvende et forkert retsgrundlag.
2.
Andet anbringende om, at Europa-Kommissionen tilsidesatte artikel 266 TEUF ved ikke at træffe de nødvendige foranstaltninger til at efterkomme Domstolens dom i C & J Clark International, C-659/13 og C-34/14, EU:C:2016:74.
3.
Tredje anbringende om, at Europa-Kommissionen tilsidesatte artikel 5, stk. 1, og 5, stk. 4, TEU ved at vedtage en retsakt, der går videre end nødvendigt for at nå dens mål.
4.
Fjerde anbringende om, at Europa-Kommissionen begik magtfordrejning ved at anvende sine kompetencer til et andet formål end det, hvortil den har fået dem tillagt.