25.7.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 270/50
Sag anlagt den 17. maj 2016 — Stavytskyi mod Rådet
(Sag T-242/16)
(2016/C 270/57)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Edward Stavytskyi (Belgien) (ved solicitor J. Grayston og advokaterne P. Gjørtler, G. Pandey og D. Rovetta)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union
Sagsøgerens påstande
—
Rådets afgørelse (FUSP) 2016/318 af 4. marts 2016 om ændring af afgørelse 2014/119/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine samt Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2016/311 af 4. marts 2016 om gennemførelse af forordning (EU) nr. 208/2014 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Ukraine annulleres, for så vidt som disse retsakter opretholder sagsøgeren på listen over personer og enheder, der er omfattet af restriktive foranstaltninger.
—
Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fire anbringender.
1.
Første anbringende om, at opførelsen på listen er ulovlig, da den er blevet ændret for at muliggøre opførelse på listen blot på grundlag af, at der er rejst straffesag mod den pågældende uden noget krav om en retslig afgørelse.
2.
Andet anbringende om, at Rådet gav en utilstrækkelig og stereotyp begrundelse, eftersom det blot kopierede teksten i lovgivningen om opførelse på listen.
3.
Tredje anbringende om, at Rådet har anlagt et åbenbart urigtigt skøn, da det ikke havde et tilstrækkelig solidt faktuelt grundlag for at opføre sagsøgeren på listen under henvisning til, at de ukrainske myndigheder har rejst straffesag mod ham for uretmæssig tilegnelse af offentlige midler eller aktiver.
4.
Fjerde anbringende om, at de af Rådet vedtagne foranstaltninger ikke i forhold til sagsøgeren udgør udenrigspolitiske foranstaltninger, men i stedet udgør internationalt samarbejde om straffesager, som dermed er blevet vedtaget på et forkert retsgrundlag.