25.7.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 270/56
Sag anlagt den 27. maj 2016 — Saleh Thabet mod Rådet
(Sag T-274/16)
(2016/C 270/63)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Suzanne Saleh Thabet (Kairo, Egypten) (ved barristers B. Kennelly og J. Pobjoy og solicitors G. Martin og M. Rushton)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union
Sagsøgerens påstande
—
Rådets afgørelse (FUSP) 2016/411 af 18. marts 2016 om ændring af afgørelse 2011/172/FUSP om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Egypten (EUT 2016, L 74, s. 40) annulleres, for så vidt som den vedrører sagsøgeren.
—
Det fastslås, at artikel 1, stk. 1, i Rådets afgørelse 2011/172/FUSP af 21. marts 2011 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Egypten (EUT 2011, L 76, s. 63) og artikel 2, stk. 1, i Rådets forordning (EU) nr. 270/2011 af 21. marts 2011 om restriktive foranstaltninger over for visse personer, enheder og organer på baggrund af situationen i Egypten (EUT 2011, L 76, s. 4) ikke finder anvendelse, for så vidt som de vedrører sagsøgeren, og følgelig annulleres afgørelse (FUSP) 2016/411, for så vidt som den vedrører sagsøgeren.
—
Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført seks anbringender.
1.
Første anbringende om, at Rådet har undladt at angive et korrekt retsgrundlag for artikel 1, stk. 1, i afgørelse 2011/172/FUSP (»afgørelsen«) og artikel 2, stk. 1, i forordning (EU) nr. 270/2011 (»forordningen«). Der er intet bevis for, at Rådet foretog nogen gennemgang af retsgrundlaget for afgørelsens artikel 1, stk. 1, under vedtagelsen af den anfægtede afgørelse, uanset den udtrykkelige forpligtelse hertil i afgørelsens artikel 5. Den omstændighed, at artikel 1, stk. 1, eventuelt havde et gyldigt retsgrundlag, da den oprindeligt blev vedtaget den 21. marts 2011, giver ikke bestemmelsen et vedvarende retsgrundlag indtil 2016 eller senere.
2.
Andet anbringende om, at Rådet har tilsidesat sagsøgerens rettigheder i henhold til artikel 6, sammenholdt med artikel 2 og 3 TEU, og artikel 47 og 48 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder ved at antage, at retslige procedurer i Egypten er i overensstemmelse med grundlæggende rettigheder.
3.
Tredje anbringende om, at Rådet har anlagt åbenbart urigtige skøn ved at antage, at det i afgørelsens artikel 1, stk. 1, og forordningens artikel 2, stk. 1, fastsatte opførelseskriterium var opfyldt.
4.
Fjerde anbringende om, Rådet har undladt i tilstrækkelig grad at begrunde genopførelsen af sagsøgeren.
5.
Femte anbringende om, at Rådet har tilsidesat sagsøgerens ret til forsvar og retten til god forvaltningsskik og til effektiv domstolsprøvelse. Rådet har navnlig undladt omhyggeligt og upartisk at undersøge, om de påståede grunde, der angiveligt begrunder genopførelsen, var velbegrundede i lyset af sagsøgerens bemærkninger forud for genopførelsen.
6.
Sjette anbringende om, at Rådet ubegrundet og uforholdsmæssigt har krænket sagsøgerens grundlæggende rettigheder, herunder hendes ret til beskyttelse af ejendom og omdømme. Konsekvenserne for sagsøgeren af Rådets afgørelse (FUSP) 2016/411 er vidtrækkende, både hvad angår hendes ejendom og globale omdømme. Rådet har ikke godtgjort, at indefrysningen af sagsøgerens aktiver og økonomiske ressourcer er forbundet med eller begrundet i noget legitimt mål, og endnu mindre, at den er forholdsmæssig i forhold til et sådant mål.