1.8.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 279/34
Sag anlagt den 31. maj 2016 — Atlas Copco Airpower og Atlas Copco mod Kommissionen
(Sag T-278/16)
(2016/C 279/49)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøgere: Atlas Copco Airpower (Antwerpen, Belgien) og Atlas Copco AB (Nacka, Sverige) (ved advokaterne A. von Bonin, A. Haelterman og O. Brouwer)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgernes påstande
—
Europa-Kommissionens afgørelse af 11. januar 2016 om skattefritagelse for overskydende fortjeneste, statsstøtteordning SA.37667 (2015/C) (ex 2015/NN) annulleres.
—
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fire anbringender.
1.
Første anbringende om en retlig fejl og et åbenbart urigtigt skøn ved fastlæggelsen af den angivelige statsstøtteforanstaltning og dens kvalificering som statsstøtte som omhandlet i artikel 1, litra d), i Rådets forordning (EU) 2015/1589 af 13. juli 2015 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og i artikel 107 TEUF.
2.
Andet anbringende om en retlig fejl og en urigtig anvendelse af artikel 107, stk. 1, TEUF, idet det blev fastslået, at ordningen med justeringer for overskydende fortjeneste udgør statsstøtte.
3.
Tredje anbringende om et åbenbart urigtigt skøn i forbindelse med udpegningen af modtagerne af den angivelige støtte, manglende konsekvens ved udpegningen af multinationale koncerner som støttemodtagere og tilsidesættelse af legalitetsprincippet og artikel 16, stk. 1, i Rådets forordning (EU) 2015/1589 af 13. juli 2015 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
4.
Fjerde anbringende om en tilsidesættelse af principperne om retssikkerhed, beskyttelse af den berettigede forventning og god forvaltning.