25.7.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 270/58
Sag anlagt den 30. maj 2016 — Inpost Paczkomaty mod Kommissionen
(Sag T-282/16)
(2016/C 270/65)
Processprog: polsk
Parter
Sagsøger: Inpost Paczkomaty sp. z o.o. (Krakow, Polen) (ved advokat T. Proć)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
—
Europa-Kommissionens afgørelse (EU) C(2015) 8236 af 26. november 2015 om statsstøtte SA.38869 (2014/N), som Polen vil yde det polske postvæsen som kompensation for de nettoomkostninger, som er opstået i perioden 2013-2015 i forbindelse med pligten til at levere af befordringsydelser, annulleres.
—
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren gjort syv anbringender gældende.
1.
Første anbringende om, at der foreligger en tilsidesættelse af traktatens artikel 106, stk. 2, en urigtig konstatering af, at kravene i nr. 19 (punkt 2.6) i [Den Europæiske Unions rammebestemmelser for statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste (2011)] er opfyldt, en tilsidesættelse af principperne i traktaten om tildeling af offentlige kontrakter og en urigtig fortolkning af artikel 7, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/67/EF af 15. december 1997 om fælles regler for udvikling af Fællesskabets indre marked for posttjenester og forbedring af disse tjenesters kvalitet (EFT L 15/14, herefter postdirektivet)
—
De metoder, som medlemsstaterne anvender til at finansiere levering af befordringspligtydelser, skal være forenelige med såvel de principper om forbud mod forskelsbehandling, gennemsigtighed og ligebehandling (herunder udvælgelse af den tjenesteyder, der skal varetage posttjenesten, gennem konkurrence), der følger af bestemmelserne i TEUF om frihederne i det indre marked, som med artikel 106, stk. 2, TEUF, hvilket i den foreliggende retssag ikke var tilfældet.
2.
Andet anbringende om, at der foreligger en tilsidesættelse af traktatens artikel 106, stk. 2, samt en ukorrekt konstatering af, at kravene i nr. 14 (punkt 2.2) og nr. 60 (punkt 2.10) i [Den Europæiske Unions rammebestemmelser for statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste (2011)] er opfyldt
—
Europa-Kommissionen har med urette lagt til grund, at den pligt til at levere tjenesteydelser af almen interesse, som er overdraget til det polske postvæsen, opfylder de krav, der er fastsat i postdirektivet, og det derfor ikke er nødvendigt at gennemføre en offentlig høring eller andre passende foranstaltninger som grundlag for den præcise fastlæggelse af behovet for den offentlige tjenesteydelse for at tage interesserne for brugerne og tjenesteyderen i betragtning.
3.
Tredje anbringende om, at der foreligger en tilsidesættelse af traktatens artikel 106, stk. 2, samt en ukorrekt konstatering af, at kravene i nr. 52 (punkt 2.9) i [Den Europæiske Unions rammebestemmelser for statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste (2011)] er opfyldt, og en tilsidesættelse af postdirektivets artikel 7, stk. 1, 3 og 5
—
Europa-Kommissionen har med urette lagt til grund, at udligningsfonden opfylder kravet om ikke-forskelsbehandling med hensyn til det ensartede maksimumsbidrag på 2 % af indtægterne oppebåret af de befordringspligtige virksomheder eller udbyderne af substituerbare ydelser. Denne procentsats for udbydernes obligatoriske biddrag gælder på lige vilkår for alle markedsdeltagere, hvilket er udtryk for forskelsbehandling, da situationen for de befordringspligtige virksomheder og situationen for udbydere af substituerbare ydelser ikke er identisk.
4.
Fjerde anbringende om, at der foreligger en tilsidesættelse af postdirektivets artikel 7, stk. 1, da Europa-Kommissionen har accepteret, at udgifterne til befordringspligten finansieres ved række ene- og særrettigheder, som er udstedt til det polske postvæsen
—
Postdirektivets artikel 7, stk. 1, bestemmer, at medlemsstaterne undlader at udstede eller opretholde ene- eller særrettigheder for etablering og udførelsen af posttjenesterne. Samtidigt har Kommissionen accepteret, at det polske postvæsen i forbindelse med dettes levering af befordringspligtydelser fik udstedt ene- og særrettigheder.
5.
Femte anbringende om, at der foreligger en tilsidesættelse af traktatens artikel 102, sammenholdt med artikel 106, stk. 1
—
Det uforholdsmæssigt høje obligatoriske bidrag i udligningsfonden vil føre til en »konkurrencebegrænsende lukning af postmarkedet«.
6.
Sjette anbringende om, at der foreligger en tilsidesættelse af artikel 16 og 17, stk. 1, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder
—
Med den anfægtede afgørelse tiltrædes et statsligt støttearrangement (en statslig støtteordning), der i sidste ende vil føre til et uforholdsmæssigt indgreb i sagsøgerens ejendomsret og til en uforholdsmæssig begrænsning af virksomhedens frihed til at drive egen virksomhed.
7.
Syvende anbringende om, at der foreligger en tilsidesættelse af væsentlige formforskrifter og begrundelsespligten i henhold til traktatens artikel 296
—
Kommissionen har ikke fastlagt de faktiske omstændigheder forskriftsmæssigt og lagt en række urigtige faktiske omstændigheder til grund for afgørelsen. Desuden har Kommissionen begået en begrundelsesfejl, idet den — i strid med sin egen afgørelsespraksis — ikke har taget det manglende udbud i betragtning som en belastende omstændighed med hensyn til påvirkningen af konkurrencen.