1.8.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 279/36
Sag anlagt den 7. juni 2016 — Kaane American International Tobacco mod EUIPO — Global Tobacco (GOLD MONT ORIGINAL Super Slims)
(Sag T-292/16)
(2016/C 279/51)
Stævningen er affattet på engelsk
Parter
Sagsøger: Kaane American International Tobacco Co. Ltd. (Jebel Ali, De Forenede Arabiske Emirater) (ved advokaterne G. Hinarejos Mulliez og I. Valdelomar Serrano)
Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Global Tobacco FZCO (Dubai, De Forenede Arabiske Emirater)
Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO
Indehaver af det omtvistede varemærke: Global Tobacco FZCO
Det omtvistede varemærke: EU-figurmærke, der indeholder ordbestanddelene »GOLD MONT ORIGINAL Super Slims’« — EU-varemærke nr. 11 361 714
Sagen for EUIPO: Ugyldighedssag
Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 8. april 2016 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 2492/2014-4)
Påstande
—
Sagsøgeren gives medhold.
—
Den anfægtede afgørelse annulleres.
—
Klagesag R 2492/2014-4 udsættes indtil en afgørelse i den parallelle sag R 1857/2015-4 (der på nuværende tidspunkt er indbragt for Retten) bliver endelig.
—
EUIPO (appelkamrene) eller subsidiært Global Tobacco FZCO tilpligtes at betale nærværende sags omkostninger.
Anbringende
—
Tilsidesættelse af principperne om lighed for loven og upartiskhed.