29.8.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 314/26
Sag anlagt den 24. juni 2016 — České dráhy mod Kommissionen
(Sag T-325/16)
(2016/C 314/36)
Processprog: tjekkisk
Parter
Sagsøger: České dráhy, a.s. (Prag, Den Tjekkiske Republik) (ved advokaterne K. Muzikář og J. Kindl)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
—
Europa-Kommissionens afgørelse C(2016) 2417 final af 18. april 2016 (sag AT.40156 — FALCON) annulleres.
—
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat seks anbringender.
1.
Første anbringende om, at den anfægtede afgørelse vedrørende en kontrolundersøgelse med hensyn til deltagelsen i konkurrencebegrænsende praksis, eller selve kontrolundersøgelsen, udgør en vilkårlig og uforholdsmæssig indblanding i sagsøgerens privatsfære
—
Den anfægtede afgørelse blev vedtaget i strid med proportionalitetsprincippet, eftersom de afgørende oplysninger allerede fremgik af sagens akter ved den nationale konkurrencemyndighed, og der i den samme sag gennemføres to privatretlige procedurer. Formålet med den anfægtede afgørelse kunne tillige opnås på en mindre indgribende måde, hvilket ville begrænse omfanget af tilsidesættelsen af sagsøgerens grundlæggende rettigheder.
2.
Andet anbringende om, at den anfægtede afgørelse ikke opfylder kravene til begrundelsesniveau, afgrænsning af sagens genstand og kontrolundersøgelsens formål
—
Kommissionen foretog en uretmæssig bred afgrænsning af kontrolundersøgelsens genstand og formål i den anfægtede afgørelse. Den anfægtede afgørelse er endvidere utilstrækkeligt begrundet. Kommissionen gav ikke i afgørelsens begrundelse en specifik beskrivelse af de faktiske omstændigheder og hypoteser, som den skulle kontrollere ved hjælp af en kontrolundersøgelse. Den angav heller ikke nogen indicier til at underbygge sin mistanke. Den i den anfægtede afgørelse foretagne afgrænsning af kontrolundersøgelsens genstand og formål gav ikke sagsøgeren mulighed for at fastlægge sine tilsvarende forpligtelser på en tilstrækkelig præcis måde. Den anfægtede afgørelse er derfor også i strid med sagsøgerens ret til forsvar.
3.
Tredje anbringende om, at der ikke foreligger beviser — end ikke indicier — som kan begrunde en mistanke om sagsøgerens konkurrencebegrænsende adfærd, der kan berettige vedtagelsen af den anfægtede afgørelse og gennemførelsen af kontrolundersøgelsen, idet de beviser, som blev indsamlet i forbindelse med proceduren ved den nationale konkurrencemyndighed, tværtimod udelukker en sådan mistanke.
4.
Fjerde anbringende om, at Kommissionen ikke havde beføjelse til at vedtage den anfægtede afgørelse eller gennemføre kontrolundersøgelsen, eftersom sagsøgerens angivelige konkurrencebegrænsende adfærd under alle omstændigheder ikke kan påvirke samhandelen mellem medlemsstaterne, og sagsøgeren ikke i nærværende sag kan indtage en dominerende stilling på det indre marked eller en væsentlig del heraf.
5.
Det femte anbringende om, at vedtagelsen af den anfægtede afgørelse og gennemførelsen af kontrolundersøgelsen mere end fire år efter indledningen af proceduren ved den nationale konkurrencemyndighed er i strid med retssikkerhedsprincippet og princippet om beskyttelse af den berettigede forventning.
6.
Sjette anbringende om, at den anfægtede afgørelse og Kommissionens tilknyttede procedure er i strid med sagsøgerens rettigheder i henhold til chartrets artikel 7 (eller EMRK’s artikel 8) og chartrets artikel 48 (eller EMRK’s artikel 6).