22.8.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 305/45
Appel iværksat den 20. juni 2016 af FN, FP og FQ til prøvelse af Personalerettens dom af 11. april 2016 i sag F-41/15, DISS II FN m.fl. mod CEPOL
(Sag T-334/16 P)
(2016/C 305/61)
Processprog: engelsk
Parter
Appellanter: FN (Budapest, Ungarn), FP (Bratislava, Slovakiet) og FQ (Les Fonts Benitachell, Spanien) (ved advokaterne L. Levi og A. Blot)
Den anden part i appelsagen: Det Europæiske Politiakademi (Cepol)
Appellanternes påstande
—
Ophævelse af Personalerettens dom af 11. april 2016 i sag F-41/15 DISS II, FN m.fl. mod CEPOL, og i overensstemmelse hermed:
—
Annullation af CEPOL’s afgørelse nr. 17/2014/DIR af 23. maj 2014 om flytning af CEPOL til Budapest, Ungarn, fra den 1. oktober 2014 og hvori appellanterne blev oplyst om, at »manglende overholdelse af denne instruks vil blive anset for en opsigelse med virkning fra den 30. september 2014«.
—
Annullation af CEPOL’s afgørelser af 28. november 2014 om afslag på appellanternes klager, indgivet mellem den 8. og 21. august 2014, over afgørelsen af 23. maj 2014.
—
CEPOL tilpligtes at erstatte det økonomiske og ikke-økonomiske tab, som appellanterne har lidt.
—
CEPOL tilpligtes at bære appellanternes sagsomkostninger i forbindelse med denne appel og i sag F-41/15 DISS II.
Anbringender og væsentligste argumenter
Til støtte for appellen har appellanterne fremsat tre anbringender.
1.
Det første anbringende er, at der er sket en retlig fejl i forbindelse med anvendelsen af artikel 47 i ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Den Europæiske Union.
2.
Det andet anbringende er, at der er sket en retlig fejl i forbindelse med fortolkningen af de kontraktbestemmelser, som binder appellanterne og CEPOL, og af appellanternes velerhvervede rettigheder, at der foreligger en urigtig gengivelse af de faktiske omstændigheder, at begrundelsespligten er tilsidesat, at ligebehandlingsprincippet er tilsidesat og at der er sket en retlig fejl i forbindelse med anvendelsen af princippet om god forvaltningsskik og om påpasselighed.
3.
Det tredje anbringende er, at der er sket en retlig fejl i forbindelse med bedømmelsen af appellanternes erstatningskrav.
Full & Egal Universal Law Academy