29.8.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 314/30
Sag anlagt den 29. juni 2016 — Ville de Bruxelles mod Kommissionen
(Sag T-352/16)
(2016/C 314/41)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Ville de Bruxelles (Belgien) (ved advokaterne M. Uyttendaele og S. Kaisergruber)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
—
Sagen antages til realitetsbehandling, og sagsøgerne gives medhold.
—
Kommissionens forordning (EU) nr. 2016/646 af 20. april 2016 om ændring af forordning (EF) nr. 692/2008 med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 6) annulleres.
—
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat to anbringender.
1.
Første anbringende om tilsidesættelse af artikel 37 og 53 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, af femte og sjette betragtning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6), og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer (EUT 2007, L 171, s. 1), af bilag I til denne forordning og om overskridelse af beføjelser og magtfordrejning begået af Europa-Kommissionen.
2.
Andet anbringende om tilsidesættelse af artikel 5a, stk. 3, i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (EFT 1999, L 184, s. 23), af tredje betragtning til Rådets afgørelse 2006/512/EF af 17. juli 2006 om ændring af afgørelse 1999/468/EF om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen (EUT 2006, L 200, s. 11), af 25. betragtning til forordning (EF) nr. 715/2007, af artikel 5, stk. 3, i sidstnævnte forordning, samt om Kommissionens manglende kompetence til at vedtaget den anfægtede forordning og den magtfordrejning, som Kommissionen har begået.