17.10.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 383/15
Sag anlagt den 22. juli 2016 — Falegnameria Universo dei F.lli Priarollo mod EUIPO — Zanini Porte (silente PORTE & PORTE)
(Sag T-386/16)
(2016/C 383/21)
Stævningen affattet på italiensk
Parter
Sagsøger: Falegnameria Universo dei F.lli Priarollo Snc (Caerano di San Marco, Italien) (ved advokat B. Osti)
Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Zanini Porte (Corbiolo di Bosco Chiesanuova, Italien)
Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO
Indehaver af det omtvistede varemærke: Falegnameria Universo dei F.lli Priarollo Snc
Det omtvistede varemærke: EU-figurmærket, der indeholder ordbestanddelene »silente PORTE & PORTE« — EU-varemærke nr. 4 191 425
Sagen for EUIPO: Fortabelsessag
Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 28. april 2016 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 240/2015-1)
Påstande
—
Det fastslås indledningsvis, at den anfægtede afgørelse er extra petita, og som følge heraf hjemvises den til appellammeret ved EUIPO, henset til en tilsidesættelse af EU-varemærkeforordningens artikel 75 og 76 og under hensyn til artikel 1d i Kommissionens forordning (EF) nr. 216/96 af 5. februar 1996, som ændret, vedrørende hjemvisning af en sag til et kammer, der ikke allerede har truffet afgørelse om sagen.
—
For så vidt angår det materielle ændres den anfægtede afgørelse, og følgelig tilpligtes EUIPO at betale sagens omkostninger og de omkostninger, som sagsøgeren har afholdt i sagen for appelkammeret, eftersom afgørelsen er faktisk og retligt ugrundet; under alle omstændigheder pålægges omkostningerne efter ret og billighed.
—
Med hensyn til bevisoptagelsen pålægges sagsakterne i sag nr. 000008977 C for annullationsafdelingen og efterfølgende i klagesag R 0240/2015 indgivet.
Anbringender
—
Tilsidesættelse af artikel 75 og 76 i forordning nr. 207/2009
—
Tilsidesættelse af regel 37, litra b), nr. i), og regel 50, stk. 1, i forordning nr. 2868/95.
Full & Egal Universal Law Academy