26.9.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 350/22
Sag anlagt den 20. juli 2016 — Eval Europe mod Kommissionen
(Sag T-388/16)
(2016/C 350/28)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Eval Europe NV (Zwijndrecht, Belgien) (ved advokaterne H. Vanhulle, B. van de Walle de Ghelcke, C. Borgers og N. Baeten)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
—
Kommissionens afgørelse af 11. januar 2016 om den af Kongeriget Belgien gennemførte støtteordning vedrørende skattefritagelse for overskydende fortjeneste SA.37667 (2015/C) (ex 2015/NN) annulleres.
—
Subsidiært annulleres afgørelsens artikel 2-4.
—
Under alle omstændigheder tilpligtes Europa-Kommissionen at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fire anbringender.
1.
Første anbringende om, at Kommissionen har begået en retlig fejl og anlagt et åbenbart urigtigt skøn, da den identificerede den angivelige støtteforanstaltning, og da den kvalificerede denne som en støtteordning som omhandlet i artikel 1, litra d), i Rådets forordning nr. 2015/1589 (1) og i artikel 107 TEUF.
2.
Andet anbringende om, at Kommissionen har tilsidesat artikel 107 TEUF, har tilsidesat sin begrundelsespligt og har foretaget en åbenbart urigtig vurdering, da den fandt, at den belgiske skatteordning for overskydende fortjeneste udgjorde en statsstøtteforanstaltning.
3.
Tredje anbringende om, at Kommissionen har tilsidesat artikel 16, stk. 1, i Rådets forordning nr. 2015/1589 og de almindelige principper om retssikkerhed og om berettigede forventninger, idet den pålagde den angivelige støtte tilbagesøgt.
4.
Fjerde anbringende om, at Kommissionen har tilsidesat artikel 2, stk. 6, TEUF og ligebehandlingsprincippet og har misbrugt sine beføjelser, idet den har benyttet reglerne om statsstøtte til at forbyde Belgiens skatteordning for overskydende fortjeneste.
(1) Rådets forordning (EU) 2015/1589 af 13.7.2015 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (EUT 2015, L 248, s. 9).