5.9.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 326/32
Sag anlagt den 19. juli 2016 — Ayuntamiento de Madrid mod Kommissionen
(Sag T-391/16)
(2016/C 326/55)
Processprog: spansk
Parter
Sagsøger: Ayuntamiento de Madrid (Spanien) (ved advokat F. Zunzunegui Pastor)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
—
Sagen antages til realitetsbehandling, og de i stævningen fremførte annullationsanbringender tages til følge.
—
Kommissionens forordning (EU) nr. 2016/646 af 20. april 2016 om ændring af forordning (EF) nr. 692/2008 med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 6), som søgsmålet er rettet mod, erklæres ugyldig.
—
Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat tre anbringender.
1.
Første anbringende vedrører den omstændighed, at den anfægtede forordning er ugyldig på grund af manglende kompetence som følge af Kommissionens uhensigtsmæssige brug af forskriftsproceduren med kontrol.
I denne henseende påberåber sagsøgeren sig Kommissionens tilsidesættelse af artikel 5, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer (EUR 2007, L 171, s. 1).
Sagsøgeren gør ligeledes gældende, at i det omfang den anfægtede forordning indfører et europæisk system, hvorved der fastsætte nye og højere grænser for emissioner af NOx-emissioner, ændrer den en væsentlig bestemmelse i basisretsakten, og dermed har Kommissionen tilsidesat de formforskrifter, der var fastsat med henblik på dens vedtagelse, og tilsidesætter således væsentlige formforskrifter.
2.
Andet anbringende vedrører tilsidesættelsen af regler fra den primære ret og fra den afledte ret samt af generelle EU-retlige principper.
Sagsøgeren gør gældende, at den anfægtede forordning tilsidesætter artikel 3, 11, 114, stk. 3, og artikel 191 TEUF samt artikel 35 og 37 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.
Sagsøgeren anfører ligeledes, at den anfægtede forordning:
—
Tilsidesætter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/50/EF af 21. maj 2008 om luftkvaliteten og renere luft i Europa (EUT 2008, L 152, s. 1), for så vidt angår nedsættelsen af maksimalgrænseværdierne for emissionen af kvælstof for diesel køretøjer.
—
Tilsidesætter artikel 4 i forordning nr. 715/2007, der er nævnt ovenfor.
—
Ligeledes tilsidesætter Kommissionens forordning (EF) nr. 692/2008 af 18. juli 2008 om gennemførelse og ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6) og om adgang til reparations- og vedligeholdelsesinformationer om køretøjer (EUT 2008, L 199, s. 1).
3.
Tredje anbringende vedrører magtfordrejning:
—
Da der foreligger objektive, relevante og indbyrdes sammenhængende indicier for, at Kommissionen ved at vedtage den anfægtede forordning, hvorved grænseværdierne for NOx-emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer blev højnet, hverken har forfulgt det anførte mål i EU-retten eller det mål, som Kommissionen selv har erklæret at ville opnå.
—
Fordi den særlige procedure, der er fastsat i TEUF, er blevet omgået for at kunne imødegå omstændighederne. For så vidt som Kommissionen har fulgt forskriftsproceduren med kontrol og ikke den almindelige lovgivningsprocedure, har den tilsidesæt væsentlige formforskrifter i forbindelse med proceduren for vedtagelse af den anfægtede forordning, der er behæftet med en kompetencemangel.
—
Endelig er den ovennævnte forordning heller ikke i EU’s interesse.