19.12.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 475/17
Sag anlagt den 26. oktober 2016 — OP mod Kommissionen
(Sag T-478/16)
(2016/C 475/27)
Processprog: tysk
Parter
Sagsøger: OP (Bonn, Tyskland) (ved advokat S. Conrad)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
—
Annulation af sagsøgtes stiltiende og udtrykkelige afgørelser af henholdsvis den 16. og den 30. september 2016 (Ref.: Ares (2016) 5716994) om afslag på sagsøgerens administrative klage af 17. april 2016, der blev indgivet i henhold til artikel 22, stk. 1, i forordning (EF) nr. 58/2003 om prøvelse af lovligheden af den afgørelse, som blev truffet af Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråd den 18. marts 2016 (Ref.: Ares (2016) 1371979) og modtaget af sagsøgeren den 28. april 2016, hvorved sagsøgerens ansøgning om støtte af 17. november 2015 (ansøgningsnummer 716017 — QUASIMODO) inden for rammeprogrammet »Horisont 2020«, EFR’s arbejdsprogram 2016 (EFR’s etableringsstøtte), blev anset for uegnet og afvist.
—
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført to anbringender.
1.
Med det første anbringende gøres det gældende, at der er sket en tilsidesættelse af sagsøgers ret til at få prøvet lovligheden af Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråds handlinger henset til, at sagsøgte ikke besvarede sagsøgers administrative klage inden for den frist, der er fastsat i artikel 22, stk. 1, tredje afsnit, i forordning (EF) nr. 58/2003 (1).
2.
Med det andet anbringende gøres det gældende, at afslaget på sagsøgers ansøgning om støtte var ulovlig.
Sagsøger gør gældende, at afslaget på dennes administrative klage ligeledes er ulovlig, eftersom Forvaltningsorganet for Det Europæiske Forskningsråds afgørelse om afslag på sagsøgers ansøgning om støtte i sig selv var ulovlig.
(1) Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 af 19.12.2002 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer (EFT L 11, s. 1).