31.10.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 402/50
Sag anlagt den 30. august 2016 — Lidl Stiftung mod EUIPO — Amedei (For you)
(Sag T-480/16)
(2016/C 402/59)
Stævningen er affattet på engelsk
Parter
Sagsøger: Lidl Stiftung & Co. KG (Neckarsulm, Tyskland) (ved advokaterne A. Berger og M. Wolter)
Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Amedei Srl (Pontedera, Italien)
Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO
Ansøger af det omtvistede varemærke: Lidl Stiftung & Co. KG
Det omtvistede varemærke: EU-figurmærke indeholdende ordbestanddelene »For you« — registreringsansøgning nr. 12 267 571
Sagen for EUIPO: Indsigelsessag
Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 28. april 2016 af Femte Appelkammer ved EUIPO (sag R 851/2015-5)
Påstande
—
Den anfægtede afgørelse annulleres og indsigelse nr. B 2 342 452 rejst mod EU-varemærkeansøgning nr. 12 267 571 forkastes.
—
EUIPO tilpligtes at betale sagens omkostninger.
—
Intervenienten tilpligtes at betale omkostningerne forbundet med sagens behandling ved EUIPO.
Anbringende
—
Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009.