17.10.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 383/24
Sag anlagt den 5. september 2016 — Gollnisch mod Parlamentet
(Sag T-624/16)
(2016/C 383/34)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Bruno Gollnisch (Villiers-le-Mahieu, Frankrig) (ved advokat N. Fakiroff)
Sagsøgt: Europa-Parlamentet
Sagsøgerens påstande
—
Afgørelse truffet den 1. juli 2016 af Europa-Parlamentets generalsekretær og meddelt den 6. juli 2016 om det forhold, »at et beløb på 275 984,23 EUR er blevet betalt uretmæssigt til Bruno Gollnisch«, og som pålægger den kompetente anvisningsberettigede og institutionens regnskabsansvarlige at inddrive dette beløb, annulleres.
—
Meddelelsen om og gennemførelsesforanstaltningerne til den ovennævnte afgørelse, der er indeholdt i brevet fra generaldirektøren for økonomi af 6. juli 2016, ref. D 201920, annulleres ligeledes.
—
Debetnota nr. 2016-914, der er underskrevet af den samme generaldirektør for økonomi den 5. juli 2016, annulleres i sin helhed.
—
Sagsøgeren tilkendes et beløb på 40 000 EUR i erstatning for det ikke-økonomiske tab, som på én gang følger af de ugrundede anklager, der blev fremsat, før der blev draget nogen konklusioner i forbindelse med undersøgelsen, den skade, der er påført sagsøgerens omdømme, og den meget væsentlige skade, som den anfægtede afgørelse har påført hans private og politiske liv.
—
Sagsøgeren tilkendes også et beløb på 24 500 EUR for udgifter afholdt til aflønning af sine advokater, forberedelsen af nærværende søgsmål, samt til udgifter for kopiering, for anlæggelse af nærværende søgsmål og for bilagene hertil.
—
Europa-Parlamentet tilpligtes at betale samtlige sagens omkostninger.
—
Subsidiært, såfremt Retten ikke er helt overbevist om relevansen og rigtigheden af de retlige og faktiske anbringender, som sagsøgeren har gjort gældende, nedlægges der påstand om, at Retten af retsplejehensyn, i betragtning af den ubestridelige forbindelse mellem de påståede faktiske forhold, som den anfægtede afgørelse støttes på, og de forhold, der er genstand for den strafferetlige undersøgelse, som Europa-Parlamentets formand har indledt,
—
udsætter sagen i afventning af en endelig retskraftig afgørelse truffet af den franske domstol, der skal behandle de af formanden for Europa-Parlamentet indledte undersøgelser,
—
som følge heraf udsætter gennemførelsen af den anfægtede afgørelse indtil sagen er afsluttet.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført elleve anbringender.
1.
Første anbringende om generalsekretærens manglende kompetence til at vedtage de anfægtede retsakter. Kompetencen til at træffe afgørelser i finansielle anliggender, der berører medlemmerne og deres grupper, tilkommer derimod Europa-Parlamentets præsidium.
2.
Andet anbringende om tilsidesættelse af generelle retsprincipper og krav i forbindelse med god forvaltningsskik for så vidt som Parlamentets administration burde have afventet resultaterne af undersøgelsen og de procedurer, som den havde igangsat, inden den vedtog de anfægtede retsakter.
3.
Tredje anbringende om tilsidesættelse af sagsøgerens ret til forsvar. De anfægtede retsakter har tilsidesat formodningen om sagsøgerens uskyld, hans ret til adgang til en domstol, hans mulighed for at tage stilling til ethvert dokument, som administrationen vil gøre gældende mod ham, og har tilsidesat hans ret til kontradiktorisk høring.
4.
Fjerde anbringende om at bevisbyrden uretmæssigt er blevet vendt, for så vidt som Parlamentets administration efterfølgende har anmodet sagsøgeren om dokumentation for det arbejde, som hans assistent har udført, og for den aflønning, som denne har modtaget.
5.
Femte anbringende om utilstrækkelig begrundelse af de anfægtede retsakter, der fremstår som fuldstændig vilkårlige.
6.
Sjette anbringende om tilsidesættelse af principperne om retssikkerhed og om beskyttelse af den berettigede forventning ved anvendelse af standarder, der ikke findes eller som har tilbagevirkende kraft.
7.
Syvende anbringende om tilsidesættelse af assistenternes politiske rettigheder.
8.
Ottende anbringende om de anfægtede retsakters diskriminerende karakter og om den magtfordrejning, der førte til, at de blev vedtaget.
9.
Niende anbringende om indgreb i medlemmernes uafhængighed og manglende respekt for de lokale assistenters rolle.
10.
Tiende anbringende om at Parlamentets administrations klagepunkter er ugrundede for så vidt angår de faktiske omstændigheder.
11.
Ellevte subsidiære anbringende om tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet.
Full & Egal Universal Law Academy