21.11.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 428/17
Sag anlagt den 1. september 2016 — IPA mod Kommissionen
(Sag T-635/16)
(2016/C 428/19)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: SC IPA SA (Bukarest, Rumænien) (ved advokat L. Vasilescu)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
—
De af Kommissionens udstedte debetnotaer af 28. juni 2016 nr. 3241608864 vedrørende et beløb på 63 653,58 EUR og nr. 3241608865 vedrørende et beløb på 9 690,30 EUR annulleres.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Sagsøgeren anfører til støtte for sit søgsmål i det væsentlige, at sagen vedrører beregningen af de indirekte omkostninger, der er forbundet med den kontrakt, i henhold til hvilken sagsøgeren er begunstiget. Nogle få år efter opfyldelsen af kontrakten indførte Kommissionen således en fejlagtig formel til beregningen af de indirekte omkostninger, der ikke var i overensstemmelse med kontraktvilkårene og som var i strid med de almindeligt anerkendte principper og praksis inden for regnskabsmæssig forvaltning.
Sagsøgeren gør gældende, at Kommissionen støttede sine hævdelser på en revision og godkendte alle resultaterne af revisionerne, uden at bemærke, at den beregningsmetode for indirekte omkostninger, der blev anvendt af revisorerne, tilsidesætter: (i) den begunstigedes regnskabs- og forvaltningsprincipper og -praksis, som i henhold til kontrakten er reguleret således, at de har forrang, og (ii) de almindeligt anerkendte principper og praksis inden for regnskabsmæssig forvaltning.
Sagsøgeren gør også gældende, at de beregningsmetoder for de indirekte omkostninger ved kontrakten, som revisoren anvendte og som Kommissionen godkendte, var uberettiget forskellige fra den begunstigedes regnskabssystem, mens alle omkostninger ifølge kontrakten skulle fastlægges i overensstemmelse med den begunstigedes sædvanlige regnskabs- og forvaltningsprincip og -praksis. Den begunstigedes regnskabssystem var det eneste accepterede regnskabssystem i henhold til kontrakten, og der var ingen grund til at erstatte eller misbillige den begunstigedes regnskabsprocedurer, der blev anvendt til at beregne kontrakters indirekte omkostninger.
Endelig gør sagsøgeren gældende, at revisoren ved revisionsproceduren undervurderede kontraktens reelle indirekte omkostninger, og at Kommissionen, efter at denne fuldstændigt havde godkendt revisorens konklusioner, udstedte debetnotaerne af 28. juni 2016 nr. 3241608864 vedrørende et beløb på 63 653,58 EUR og nr. 3241608865 vedrørende et beløb på 9 690,30 EUR med henblik på at inddrive den forskel i omkostningerne, der var beskrevet i revisionen.
Full & Egal Universal Law Academy