28.11.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 441/22
Appel iværksat den 19. september 2016 af HL til prøvelse af Personalerettens dom af 20. juli 2016 i sag F-112/15, HL mod Kommissionen
(Sag T-668/16 P)
(2016/C 441/26)
Processprog: engelsk
Parter
Appellant: HL (Bruxelles, Belgien) (ved advokat R. Rata)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen
Appellantens påstande
—
Personalerettens dom af 20. juli 2016 i sag F-112/15 ophæves.
—
Annullation af afgørelsen af 14. november 2014 truffet af Europa-Kommissionens ansættelsesmyndighed, meddelt ved personalemeddelelse nr. 41-2014, om udfærdigelse af listen over tjenestemænd, der blev forfremmet i forfremmelsesåret 2014, for så vidt som appellantens navn ikke er opført herpå.
—
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Anbringender og væsentligste argumenter
Til støtte for appellen har appellanten fremført tre anbringender.
1.
Det første anbringende er, at Personaleretten begik retlige fejl, da den forkastede appellantens første anbringende som ugrundet. Appellanten har gjort gældende, at Personaleretten begik fire væsentlige fejl med hensyn til hans første anbringende:
—
for det første fastslog Personaleretten i strid med gældende retspraksis, at den ikke behøver at efterprøve lovligheden af ansættelsesmyndighedens handlinger, hvis ansættelsesmyndigheden erklærer, at den har overholdt dens opgaver og forpligtelser i henhold til loven.
—
for det andet begik Personaleretten en fejl ved at afvise det paritetiske forfremmelsesudvalgs rapport som bevis og ved ikke rent faktisk at tage hensyn til den påviste uforenelighed mellem de informationskilder, som ansættelsesmyndigheden havde anvendt.
—
for det tredje bortså Personaleretten med urette — uden begrundelse — fra det argument og bevis, appellanten fremlagde hvad angår matematiske bedømmelse af ansættelsesmyndighedens ordlydsbaserede bedømmelsesmetode og fra hele det andet led i appellantens første anbringende.
—
for det fjerde begik Personaleretten en fejl ved at antage, at en manglende faktisk bedømmelse af sammenlignelige fortjenester ikke kan medføre annullation af en afgørelse om forfremmelse.
2.
Med det andet anbringende har appellanten gjort gældende, at Personaleretten begik en retlig fejl for så vidt angår hans andet anbringende:
—
for det første da den vilkårligt indskrænkede anvendelsesområdet for og anvendeligheden af tjenestemandsvedtægtens artikel 25 samt appellantens grundlæggende rettigheder i henhold til EU-retten på en måde, som er uforenelig med EU-lovgivers ønske.
—
for det andet forkastede appellantens andet anbringende som ugrundet på et åbenbart urigtigt grundlag.
3.
Med det tredje anbringende har appellanten med henvisning til, at der ikke blev foretaget en upartisk og effektiv domstolsprøvelse, således at hans ret til effektive retsmidler blev tilsidesat, gjort gældende:
—
for at første at den rapporterende dommer i den forberedende rapport fremkom med skadelige udtalelser, hvoraf fremgik, at den ikke var uvildig, og at udfaldet af appellantens anbringende var afgjort på forhånd.
—
for det andet at Personalerettens formand undlod at fjerne dommeren og at henvise sagen til en anden afdeling samt at anerkende, at de anfægtede skadelige udtalelser var kopieret og indsat fra en anden sag med andre sagsøgere.
—
for det tredje at Personaleretten selektivt bortså fra og forkastede vigtige argumenter og beviser uden at tage hensyn hertil eller efterprøve disse. Endeligt har appellanten gjort gældende, at hans ret til effektive retsmidler blev tilsidesat af Personaleretten, idet den fejlagtigt undlod at foretage en upartisk og effektiv domstolsprøvelse.