21.11.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 428/19
Appel iværksat den 23. september 2016 af Daniele Possanzini til prøvelse af Personalerettens kendelse af 18. juli 2016 i sag F-68/15, Possanzini mod Frontex
(Sag T-686/16 P)
(2016/C 428/22)
Processprog: fransk
Parter
Appellant: Daniele Possanzini (Pisa, Italien) (ved advokat S. Pappas)
Den anden part i appelsagen: Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser (Frontex)
Appellantens påstande
—
Personalerettens kendelse af 18. juli 2016, hvorved Personaleretten frifandt Frontex, ophæves.
—
Der gives appellanten medhold i hans påstande i første instans.
—
Frontex tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Anbringender og væsentligste argumenter
Til støtte for appellen har appellanten fremsat to anbringender.
1.
Det første anbringende, som er opdelt i to led, er, at der er sket tilsidesættelse af artikel 11, stk. 4, 5 og 6, i afgørelsen truffet af den administrerende direktør for Det Europæiske Agentur for Forvaltning af det Operative Samarbejde ved EU-medlemsstaternes Ydre Grænser (Frontex) den 27. august 2009 om fastsættelse af proceduren for bedømmelse af de ansatte (»afgørelsen af 27. august 2009«), fortolket i lyset af artikel 41, stk. 1 og 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.
—
Første led er, at Personaleretten begik en retlig fejl ved ikke at undersøge de anbringende, som appellanten gjorde gældende i første instans, om manglende forudgående dialog mellem bedømmeren og den bedømte.
—
Andet led er, at den appellerede kendelse er behæftet med en retlig fejl, for så vidt som det ikke ex officio blev undersøgt, om der ikke havde været nogen forudgående dialog mellem bedømmeren og medbedømmeren.
2.
Det andet anbringende er, at der er sket tilsidesættelse af artikel 2, stk. 2, i afgørelsen af 27. august 2009 som følge af en tilsidesættelse af sondringen mellem bedømmerens og medbedømmerens roller, således som denne er fastsat i Frontex.
Full & Egal Universal Law Academy