16.1.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 14/38
Sag anlagt den 28. oktober 2016 — Novolipetsk Steel mod Kommissionen
(Sag T-752/16)
(2017/C 014/47)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: PAO Novolipetsk Steel (Lipetsk, Rusland) (ved advokat B. Evtimov og solicitor D. O'Keeffe)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
—
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1328 af 29. juli 2016 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse koldvalsede flade produkter af stål med oprindelse i bl.a. Den Russiske Føderation, offentliggjort i EUT L 210 af 4. august 2016, annulleres i sin helhed, for så vidt som den vedrører sagsøgeren.
—
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fem anbringender.
1.
Med det første anbringende gøres det gældende, at der er sket en tilsidesættelse af retten til at blive hørt, herunder retten til forsvar, princippet om processuel ligestilling og princippet om god forvaltningsskik.
2.
Med det andet anbringende gøres det gældende, at Kommissionen har tilsidesat grundforordningens (1) artikel 18, antidumpingaftalens (2) artikel 6.8 og bilag II til denne og proportionsprincippet, samt at den har begået en retlig fejl og foretaget et åbenbart urigtigt skøn ved at anse sagsøgeren for en ikke-samarbejdsvillig producent og ved at anvende faktiske oplysninger, som denne institution rådede over.
3.
Med det tredje anbringende gøres det gældende, at Kommissionen har tilsidesat grundforordningens artikel 3, stk. 2 og 5, og antidumpingaftalens artikel 3.1, samt at den har gengivet de beviser, den har fået forelagt, forkert og foretaget åbenbart urigtige skøn ved at foretage en urigtig bedømmelse af skadesindikatorerne og ved ikke at gennemføre en objektiv undersøgelse af EU-erhvervsgrenens situation.
—
Sagsøgeren har anført, at Kommissionen alene har støttet sig på udvalgte økonomiske indikatorer for EU-erhvervsgrenens situation, og at den har set bort fra nøgleindikatorer, der ville have vist en anderledes og mere positiv situation for EU-erhvervsgrenen.
—
Sagsøgeren har yderligere anført, at Kommissionen har valgt en partisk fremgangsmåde, der har støttet dens konklusioner vedrørende skaden, og at den har gengivet de beviser, den har fået forelagt, forkert, ved — i strid med sin forpligtelse til at foretage en objektiv vurdering i henhold til grundforordningens artikel 3, stk. 2 — at undlade at undersøge de »frie« og »bundne« markeder for det pågældende produkt som helhed.
4.
Med det fjerde anbringende gøres det gældende, at Kommissionen har tilsidesat grundforordningens artikel 3, stk. 7, idet den har foretaget en fejlvurdering af årsagsforbindelsen mellem angivelig dumpingimport og EU-erhvervsgrenens situation. Sagsøgeren har yderligere anført, at Kommissionen har tilsidesat sin forpligtelse til ikke at henføre andre skadevoldende faktorer til den angivelige dumpingimport, og at den har overset andre faktorer, som tilsammen og hver for sig var i stand til at bryde årsagsforbindelsen.
5.
Med det femte anbringende gøres det gældende, at Kommissionen har fastsat skadestærsklen fejlagtigt og derved tilsidesat grundforordningens artikel 2, stk. 9, og artikel 9, stk. 4, og foretaget et åbenbart urigtigt skøn. Navnlig har Kommissionen ifølge sagsøgeren fastsat en urimelig og overdreven fortjenstmargen for EU-erhvervsgrenen og foretaget et åbenbart urigtigt skøn ved — i skadesmargenøjemed og ved analogi — at anvende justeringen for rimelige salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger og en fortjeneste for en ikke forretningsmæssigt forbundet importør som fastsat i grundforordningens artikel 2, stk. 9.
(1) Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30.11.2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EUT L 343, s. 51).
(2) WTO’s antidumpingaftale.
Full & Egal Universal Law Academy