16.1.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 14/42
Sag anlagt den 3. november 2016 — Paulini mod ECB
(Sag T-764/16)
(2017/C 014/51)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Jörn Paulini (Frankfurt am Main, Tyskland) (ved advokaterne L. Levi og M. Vandenbussche)
Sagsøgt: Den Europæiske Centralbank (ECB)
Sagsøgerens påstande
—
Annullation af afgørelsen af 15. december 2015, som ændret den 10. februar 2016, hvori sagsøgeren orienteres om hans Annual Salary and Bonus Review (ASBR) belønning for 2015.
—
Sagsøgeren tilkendes erstatning for det økonomiske tab, som beskrevet i stævningens punkt 99-103.
—
Sagsøgeren tilkendes erstatning for det af ham lidte ikke-økonomiske tab, som anslås til 10 000 EUR.
—
Den Europæiske Centralbank tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført tre anbringender.
1.
Første anbringende er, at ASBR retningslinjerne for 2015 er ulovlige, for så vidt som de tilsidesætter princippet om forbud mod forskelsbehandling, artikel 51 i ansættelsesvilkårene og artikel 12 og 21 i EU’s charter. Subsidiært har sagsøgeren gjort gældende, at den anfægtede afgørelse er ulovlig, for så vidt som den tilsidesætter ASBR retningslinjerne for 2015 og er behæftet med et åbenbart urigtigt skøn.
Sagsøgeren er af den opfattelse, at ASBR retningslinjerne for 2015 er ulovlige, for så vidt som de er ufordelagtige for ansatte, som i begrænset omfang står til rådighed for deres forretningsområde af grunde, som de objektivt set ikke har kontrol over, så som sygeorlov, deltidsansættelse på grund af handicap eller tidsdispensation på grund af aktiviteter vedrørende personaleudvalget (eller en kombination heraf), til sammenligning med deres kolleger, som står til rådighed for deres forretningsområde på fuld tid. Den anfægtede afgørelse, som blev vedtaget på grundlag af ASBR retningslinjerne, er følgelig også ulovlig.
Subsidiært er sagsøgeren i tilfælde af, at ASBR retningslinjerne er lovlige, ikke desto mindre af den opfattelse, at den anfægtede afgørelse tilsidesætter disse retningslinjer, for så vidt som hans fraværsperioder i hans tilfælde blev anvendt som en diskriminerende omstændighed og desuden skulle have været anvendt som en positiv adfærdsmæssig indstilling med henblik på at indvirke positivt på ASBR belønningen. Alle de faktorer, som skal bedømmes i overensstemmelse med ASBR retningslinjerne for 2015, skulle åbenbart have ført til en højere ASBR belønning.
2.
Andet anbringende er, at den anfægtede afgørelse henset til anvendelsen af formularen vedrørende tidsdispenserende personalerepræsentative aktiviteter er ulovlig, for så vidt som den ikke neutraliserer fravær på grund af sygeorlov og derfor tilsidesætter afgørelsen af 18. december 2008, princippet om forbud mod forskelsbehandling, artikel 12 og 21 i EU’s charter og artikel 51 i ansættelsesvilkårene. Subsidiært har sagsøgeren, hvis afgørelsen af 18. december 2008 ikke giver mulighed for at neutralisere sygeorlov, gjort gældende, at afgørelsen af 18. december 2008 er ulovlig i denne henseende.
Sagsøgeren er af den opfattelse, at ECB skulle have neutraliseret hans fravær på grund af sygeorlov, som afspejlet i hans tidsdispensation for januar og februar 2015, i forbindelse med beregningen af hans ASBR belønning for hans aktiviteter som medlem af personaleudvalget ved brug af formularen i afgørelsen af 18. december 2008 på ASBR formularen for ansatte i relation til deres personaleudvalgsaktiviteter.
Skulle afgørelsen af 18. december 2008 ikke tillade en sådan mulighed har sagsøgeren subsidiært anfægtet lovligheden af denne afgørelse i denne henseende, eftersom medlemmer af personaleudvalget, hvis tidsdispensation skulle omfordeles på grund af helbredsbetinget fravær, er ringere stillet i forhold til deres fuldtidsarbejdende kolleger, uanset samme arbejdsindsats eller output, og stilles ringere på grund af deres personaleudvalgsaktiviteter.
3.
Tredje anbringende er, at praksis vedrørende afrunding er i strid med ECB’s afgørelse af 18. december 2008, for så vidt som afgørelsen af 18. december 2008 ikke tillader afrunding for personaleudvalgsmedlemmer. Hvis afgørelsen af 18. december 2008 tillader afrunding for personaleudvalgsmedlemmer har sagsøgeren subsidiært gjort gældende, at denne er åbenbart uberettiget og utilstrækkelig i denne henseende.
Med det andet anbringende anfægtede sagsøgeren lovligheden af afgørelsen af 18. december 2008, hvis denne afgørelse skal fortolkes således, at den ikke tillader ECB at neutralisere sagsøgerens sygeorlov i forbindelse med anvendelsen af den formular, der gælder for beregning af ASBR belønninger. Med dette anbringende anfægtede han lovligheden af denne afgørelse alene i denne henseende. Hertil kommer, at ECB bruger en praksis, som består i afrunding af resultatet i formularen, med henblik på at oversætte det til trin, og dernæst oversætter disse afrundede trin til procentsatser med henblik på at fastsætte den lønstigning, som skal tildeles de ansatte.
Sagsøgeren har anfægtet denne praksis, som ikke har nogen lovhjemmel i de gældende regler og navnlig i afgørelsen af 18. december 2008. Hvis det fastslås, at afgørelsen af 18. december 2008 tillader en afrunding af ASBR belønninger for så vidt angår medlemmer af personaleudvalget, har sagsøgeren subsidiært gjort gældende, at denne afgørelse er ulovlig i denne henseende, da den er åbenbart uberettiget og utilstrækkelig.
Full & Egal Universal Law Academy