16.1.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 14/48
Sag anlagt den 9. november 2016 — Timberland Europe mod Kommissionen
(Sag T-782/16)
(2017/C 014/58)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Timberland Europe BV (Enschede, Nederlandene) (ved advokat E. Vermulst)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
—
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1395 af 18. august 2016 om genindførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse typer af fodtøj med overdel af læder med oprindelse i Folkerepublikken Kina, produceret af Buckinghan Shoe Mfg Co., Ltd., Buildyet Shoes Mfg., DongGuan Elegant Top Shoes Co. Ltd, Dongguan Stella Footwear Co Ltd, Dongguan Taiway Sports Goods Limited, Foshan City Nanhai Qun Rui Footwear Co., Jianle Footwear Industrial, Sihui Kingo Rubber Shoes Factory, Synfort Shoes Co. Ltd., Taicang Kotoni Shoes Co. Ltd., Wei Hao Shoe Co. Ltd., Wei Hua Shoe Co. Ltd., Win Profile Industries Ltd, og om gennemførelse af Domstolens dom i de forenede sager C-659/13 og C-34/14 (EUT L 225, s. 52), annulleres.
—
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1647 af 13. september 2016 om genindførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse typer af fodtøj med overdel af læder med oprindelse i Vietnam, produceret af Best Royal Co. Ltd, Lac Cuong Footwear Co., Ltd, Lac Ty Co., Ltd, Saoviet Joint Stock Company (Megastar Joint Stock Company), VMC Royal Co Ltd, Freetrend Industrial Ltd. og dennes forretningsmæssigt forbundne virksomhed Freetrend Industrial A (Vietnam) Co, Ltd., Fulgent Sun Footwear Co., Ltd, General Shoes Ltd, Golden Star Co, Ltd, Golden Top Company Co., Ltd, Kingmaker Footwear Co. Ltd., Tripos Enterprise Inc. og Vietnam Shoe Majesty Co., Ltd, og om gennemførelse af Domstolens dom i de forenede sager C-659/13 og C-34/14 (EUT L 245, s. 16), annulleres.
—
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1731 af 28. september 2016 om genindførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse typer af fodtøj med overdel af læder med oprindelse i Folkerepublikken Kina og Vietnam og produceret af General Footwear Ltd (China), Diamond Vietnam Co Ltd og Ty Hung Footgearmex/Footwear Co. Ltd og om gennemførelse af Domstolens dom i de forenede sager C-659/13 og C-34/14Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger (EUT L 262, s. 4), annulleres.
—
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fem anbringender.
1.
Første anbringende om, at Kommissionen ikke havde retlig kompetence til at vedtage de anfægtede forordninger.
2.
Andet anbringende om, om at Kommissionen har undladt at anføre det præcise retlige grundlag for vedtagelsen af de anfægtede forordninger, hvorved der foreligger en tilsidesættelse af artikel 296 TEUF, og har tilsidesat sagsøgerens ret til forsvar og ret til effektiv domstolsprøvelse.
3.
Tredje anbringende om, at genåbningen af den afsluttede footwearsag og pålæggelsen med tilbagevirkende kraft af udløbet antidumpingtold på sagsøgerens leverandører (i) savner retsgrundlag, er baseret på en åbenbar urigtig anvendelse af artikel 266 TEUF og af grundforordningen og tilsidesatte denne forordning, (ii) er uforenelig med princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, og (iii) er uforenelig med artikel 266 TEUF, tilsidesatte artikel 5, stk. 4, TEUF og beror på Kommissionens misbrug af beføjelser.
4.
Fjerde anbringende om, at pålæggelsen af told med tilbagevirkende kraft ved de tre anfægtede forordninger er udtryk for forskelsbehandling af sagsøgeren.
5.
Femte anbringende om, at den måde, hvorpå ansøgningerne fra sagsøgerens leverandører om behandling i forhold til markedsøkonomien og om individuel behandling blev bedømt, var udtryk for forskelsbehandling og beror på Kommissionens misbrug af beføjelser.
Full & Egal Universal Law Academy