23.1.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 22/43
Sag anlagt den 16. november 2016 — Xiaomi mod EUIPO — Dudingen Develops (MI)
(Sag T-799/16)
(2017/C 022/59)
Stævningen eraffattet på engelsk
Parter
Sagsøger: Xiaomi, Inc. (Beijing, China) (ved advokaterneT. Raab og C. Tenkhoff)
Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Dudingen Develops, SL (Numancia de la Sagra, Spanien)
Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO
Ansøger: Xiaomi, Inc.
Det omtvistede varemærke: EU-figurmærke »MI« — registreringsansøgning nr. 13 498 423
Sagen for EUIPO: Indsigelsessag
Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 5. september 2016 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 337/2016-4)
Påstande
—
Den anfægtede afgørelse annulleres delvist, nemlig for så vidt som den fastslår, at der ikke er forvekslingsrisiko vedrørende:
—
»elektrisk tråd; kapper til elektriske ledninger; kabelkapper [rør]; elforlængerledninger; emaljerede elektriske metaltråde; anordninger til lokalisering af kabler; elektriske adapterkabler; isolerede elektriske kabler; modstandswirer; termoelementwirer; metalliske kabler [elektriske]; konnektorer til kabler; målekabler; tilslutningskabler; kanaler til elektriske ledninger; kabelsplejsninger til elektriske kabler; monteringsophæng [elektriske]; rør til elektriske kabler; elektriske kabelkanaler; elektriske kabelbokse; elektriske grænsefladekabler; kabelforbindelser til elektriske ledninger; forbindelsesklemmer [elektriske]; varmebestandige elektriske ledninger; forbindelsesblokke [elektriske kabler]; hjelme til sportsbrug; mærker til identificering af elektriske kabler; forbindelser til elektriske kabler; afmærkninger til elektriske ledninger; mineralisolerede elektriske kabler; hanstik til elektriske kabler; bøjelige kapper til elektriske ledninger; materialer til elektriske hovedledninger [wirer, kabler]; forbindelsesmuffer til elektriske ledninger; samledåser til elektriske ledninger; samledåser til kabelsamlinger; apparater, instrumenter og kabler til elektricitet; adaptere til elektrisk strøm; adapterstik; adaptere til elektriske tilslutninger; adaptere der forbinder telefoner med høreapparater; rejseadaptere til elstik« i klasse 9 og
—
»rygsække; små rygsække; tasker til klatrere« i klasse 18.
—
EUIPO og den anden part i sagen for appelkammeret tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Anbringende
—
Tilsidesættelse af artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009.
Full & Egal Universal Law Academy