23.1.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 22/46
Sag anlagt den 15. november 2016 — Glaxo Group mod EUIPO — Celon Pharma (SALMEX)
(Sag T-803/16)
(2017/C 022/62)
Stævningen affattet på engelsk
Parter
Sagsøger: Glaxo Group Ltd (Brentford, Det Forenede Kongerige) (ved barristers S. Baran og S. Wickenden, og solicitors R. Jacob og E. Morris)
Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO)
Den anden part i sagen for appelkammeret: Celon Pharma S.A. (Łomianki, Polen)
Oplysninger vedrørende sagen for EUIPO
Indehaver af det omtvistede varemærke: Celon Pharma S.A.
Det omtvistede varemærke: Et EU-figurmærke i farverne lysebrun/kaffe og hvid, der indeholder ordbestanddelen »SALMEX« — EU-varemærke nr. 9 849 191
Sagen for EUIPO: Ugyldighedssag
Den anfægtede afgørelse: Afgørelse truffet den 31. august 2016 af Fjerde Appelkammer ved EUIPO (sag R 2108/2015-4)
Påstande
—
Den anfægtede afgørelse annulleres.
—
EUIPO og den anden part tilpligtes at bære deres egne omkostninger og at betale sagsøgerens omkostninger i forbindelse med alle stadier af indsigelses- og klagesagen, herunder omkostningerne i forbindelse med sagen for Retten.
Anbringende
—
Appelkammeret har retligt fejlagtigt truffet en afgørelse i strid med artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning nr. 207/2009, idet det for det første ukorrekt fandt, at sagsøgerens reelle brug af det franske varemærke ikke udgjorde en acceptabel form for brug i henhold til artikel 15, stk. 1, litra a), i forordning nr. 207/2009, og for det andet ukorrekt fandt, at sagsøgerens reelle brug af det franske varemærke ikke udgjorde brug af det franske varemærke i forbindelse med varerne »inhalationsapparater«.
Full & Egal Universal Law Academy