6.2.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 38/44
Sag anlagt den 5. december 2016 — Barata mod Parlamentet
(Sag T-854/16)
(2017/C 038/58)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Joao Miguel Barata (Evere, Belgien) (ved advokaterne G. Pandey og D. Rovetta, og solicitor J. Grayston)
Sagsøgt: Europa-Parlamentet
Sagsøgerens påstande
—
Indledningsvis fastslås om fornødent, at tjenestemandsvedtægtens artikel 90 er ugyldig og ikke finder anvendelse i denne sag, jf. artikel 277 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.
—
Annullation af den kollektivt anfægtede afgørelse, dvs. afgørelsen af 29. januar 2016 truffet af Directorate for Human Resources Development, om ikke at opføre sagsøgeren på listen over udvalgte ansøgere og af afgørelsen af 25. august 2016 om afslag på en klage i henhold til vedtægtens artikel 90.
—
Annullation af den interne meddelelse om udvælgelsesprøve 2015/023, som cirkulerede blandt de ansatte den 18. september 2015.
—
Annullation af udkastet til listen over tjenestemand udvalgt til at deltage i det førnævnte træningsprogram i dets helhed.
—
Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren anført fem anbringender vedrørende tilsidesættelse af tjenestemandsvedtægten og af væsentlige processuelle krav og samt tilsidesættelse af EU-traktaterne og af generelle EU-retlige principper.
1.
Første anbringende om anlæggelse af et åbenbart urigtigt skøn.
2.
Andet anbringende om tilsidesættelse af princippet om effektiv domstolsbeskyttelse, tilsidesættelse af artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og påstand om ulovlighed og uanvendelighed i henhold til artikel 277 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde i relation til ulovligheden og uanvendeligheden af tjenestemandsvedtægtens artikel 90.
3.
Tredje anbringende om tilsidesættelse af pligten til god forvaltning.
4.
Fjerde anbringende om tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet og forskelsbehandling.
5.
Femte anbringende om tilsidesættelse af sagsøgerens berettigede forventninger og af lighedsprincippet.