13.2.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 46/21
Sag anlagt den 5. december 2016 — Nomacorc mod Kommissionen
(Sag T-867/16)
(2017/C 046/24)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Nomacorc (Thimister-Clermont, Belgien) (ved advokaterne S. Verschuur, M. Stroungi og L. Mélia)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
—
Artikel 1-4 i Kommissionens afgørelse af 11. januar 2016 om statsstøtteordning SA.37667 (2015/C) (ex 2015/NN) om skattefritagelse for overskydende fortjeneste iværksat af Kongeriget Belgien (»den anfægtede afgørelse«) (1) annulleres.
—
Subsidiært annulleres den anfægtede afgørelses artikel 2, stk. 1.
—
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat tre anbringender.
1.
Første anbringende om, at Kommissionen har tilsidesat artikel 1, litra d), i forordning 2015/1589 (2) ved med urette at kvalificere forhåndsafgørelserne om skattefritagelse for overskydende fortjeneste som en ordning, hvorved Kommissionen begik flere åbenbare retlige og faktiske fejl, anlagde flere åbenbart urigtige skøn samt gav en utilstrækkelig begrundelse.
2.
Andet anbringende om, at Kommissionen har tilsidesat artikel 107, stk. 1, TEUF, idet den begik en væsentlig retlig fejl og anlagde et åbenbart urigtigt skøn i forbindelse med fortolkningen og anvendelsen af referencerammen for at bedømme, hvorvidt forhåndsafgørelserne om skattefritagelse for overskydende fortjeneste gav en selektiv fordel.
3.
Tredje anbringende om, at Kommissionen har tilsidesat artikel 107, stk. 1, TEUF, idet den med urette fastslog, at forhåndsafgørelserne om skattefritagelse for overskydende fortjeneste gav en selektiv fordel, hvorved Kommissionen begik flere åbenbare faktiske fejl og anlagde flere åbenbart urigtige skøn, undlod at foretage en omhyggelig og upartisk undersøgelse og gav en utilstrækkelig begrundelse.
(1) Kommissionens afgørelse (EU) 2016/1699 af 11.1.2016 om skattefritagelse for overskydende fortjeneste, statsstøtteordning SA.37667 (2015/C) (ex 2015/NN) iværksat af Kongeriget Belgien (meddelt under nummer C(2015) 9837) (EUT 2016, L 260, s. 61).
(2) Rådets forordning (EU) 2015/1589 af 13.7.2015 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af artikel 108 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (EUT 2015, L 248, s. 9).