3.4.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 104/48
Sag anlagt den 8. december 2016 — Spliethoff’s Bevrachtingskantoor mod INEA
(Sag T-871/16)
(2017/C 104/68)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Spliethoff’s Bevrachtingskantoor BV (Amsterdam, Nederlandene) (ved advokat Y. de Vries)
Sagsøgt: Forvaltningsorganet for Innovation og Netværk (INEA)
Sagsøgerens påstande
—
Sagsøgtes afgørelse af 17. juli 2015 om afvisning af sagsøgerens forslag som svar på indkaldelse af forslag i forbindelse med Connecting Europe-faciliteten og på grundlag af det i 2014 vedtagne flerårige arbejdsprogram annulleres.
—
Det pålægges sagsøgte at træffe en ny afgørelse vedrørende sagsøgerens forslag under hensyntagen til den dom fra Retten, der henvises til i stævningen, inden for tre måneder at regne fra dommens afsigelse.
—
Forvaltningsorganet for Innovation og Netværk (INEA) tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremført to anbringender.
1.
Første anbringende om et åbenbart fejlagtigt skøn ved vurderingen af sagsøgerens forslag.
—
Sagsøgeren har anført grunde til, at selskabet er af den opfattelse, at sagsøgtes vurdering af sagsøgerens forslag for så vidt angår tildelingskriterierne relevans, påvirkning og kvalitet var fejlbehæftet.
2.
Andet anbringende om en tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet
—
Sagsøgeren har anført grunde til, at selskabet er af den opfattelse, at sagsøgte foretog en uretmæssig sondring mellem selskabets forslag vedrørende emissionsnedbringende teknologier og tilsvarende forslag fra selskabets konkurrenter, som blev udvalgt til finansiering.