EUR-Lex -  62016TN0873 - DA

6.2.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 38/50

Sag anlagt den 8. december 2016 — Groupe Canal+ mod Kommissionen

(Sag T-873/16)

(2017/C 038/66)

Processprog: fransk

Parter

Sagsøger: Groupe Canal + (Issy-les-Moulineaux, Frankrig) (ved advokaterne P. Wilhelm, P. Gassenbach og O. de Juvigny)

Sagsøgt: Europa-Kommissionen

Sagsøgerens påstande

—

Principalt

—

Det fastslås, at afgørelse nr. AT.40023 af 26. juli 2016 er ugyldig (artikel 264 TEUF).

—

Subsidiært

—

Den anfægtede afgørelse nr. AT.40023 af 26. juli 2016 annulleres, for så vidt angår det franske marked og GROUPE CANAL +’s gældende eller fremtidige kontrakter.

—

Retten træffer enhver afgørelse, som den finder passende.

—

Kommissionen tilpligtes at betale samtlige de udgifter, som selskabet GROUPE CANAL + har afholdt.

Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter

Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fire anbringender.

1.

Første anbringende vedrører Kommissionens åbenbart urigtige skøn, da den behandlede de kontrakter, der blev indgået mellem GROUPE CANAL + og Pictures International Limited (herefter »Paramount«) som ved dens formål værende i strid med artikel 101, stk. 1, TEUF, og da den fandt, at Paramounts foreslåede tilsagn ikke påvirkede den kulturelle mangfoldighed og mere generelt finansieringen og udnyttelse af film i EØF. Dette anbringende består af to led.

—

Første led vedrører foreneligheden af de forbudte klausuler med kartelreglerne. For det første blev den anfægtede afgørelse kun vedtaget på baggrund af en bred og fejlagtig forståelse af begrebet konkurrencebegrænsende formål, som førte til, at Kommissionen ikke undersøgte eller i hvert fald ikke godtgjorde virkningerne af territorialklausulerne. For det andet fulgte bedømmelsen af den angiveligt konkurrencebegrænsende karakter af territorialklausuler alene af en forkert fortolkning af betalings-tv-markedets funktion. For det tredje er de territoriale eksklusivitetsklausuler, som Kommissionen har fundet konkurrencebegrænsende, tværtimod nødvendige for en virksom konkurrence på betalings-tv-markedet.

—

Andet led vedrører en krænkelse af den kulturelle mangfoldighed, af finansieringen og af udnyttelsen af film som følge af den anfægtede afgørelse. For det første har den anfægtede afgørelse til følge, at finansieringen af det audiovisuelle udbud med fransk som originalsprog begrænses med en fordrejning af betalings-tv-markedet til følge. For det andet har den anfægtede afgørelse ved at begrænse finansieringen af det audiovisuelle udbud til følge, at kvaliteten og diversiteten af udbuddet til forbrugeren, forringes.

2

Andet anbringende vedrører Kommissionens åbenbare overskridelse af grænserne for sin skønsbeføjelse, da den godkendte de tilsagn, der kunne imødegå de betænkeligheder for konkurrencen, som Kommissionen ikke havde udtrykt i sin foreløbige vurdering. Dette anbringende består af to led.

—

Første led om, at den anfægtede afgørelse finder anvendelse på tilsagn, der er møntet på samtlige de kontrakter, der blev indgået med tv-selskaberne i EØF, selv om den foreløbige vurdering kun omfattede kontrakter, der vedrørte enerettigheder i Det Forenede Kongerige og Irland.

—

Andet led om, at udfærdigelsen af tilsagnene førte til, at de ikke kunne anvendes på Det Forenede Kongerige, når dette har forladt Den Europæiske Union, selv om disse tilsagn fortsat fandt anvendelse på de øvrige markeder, som ikke er omfattet af klagepunktsmeddelelsen og ikke er blevet undersøgt af Kommissionen.

3

Tredje anbringende vedrører Kommissionens åbenbare tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet. Dette anbringende består af tre led.

—

For det første er de tilsagn, der blev gjort bindende gennem den anfægtede afgørelse, ikke i overensstemmelse med de betænkeligheder vedrørende konkurrencen, som Kommissionen oprindeligt havde udtrykt.

—

For det andet er de tilsagn, der blev gjort bindende gennem den anfægtede afgørelse, i strid med tredjemands interesser, hvilket er i strid med proportionaliteten af disse foranstaltninger og begrunder en annullation af disse.

—

For det tredje bør Retten anerkende nødvendigheden for Kommissionen af at sikre tilsagnenes proportionalitet i forhold til berørte tredjeparter.

4

Fjerde anbringende vedrører en af Kommissionen begået magtfordrejning, eftersom de tilsagn, den har gjort bindende, greb ind i den igangværende lovgivningsproces for Europa-Parlamentet, som havde udtrykt forbehold for og betænkeligheder ved ophævelsen af territorialitet for licenser i den audiovisuelle sektor og dens indvirkning på finansieringen af film, sektorens koncentration og den kulturelle mangfoldighed. Kommissionen tog ikke hensyn dertil ved ikke at tage højde for udfaldet af vigtige lovgivningsdebatter ved forhandlingen med kun én ikke-europæisk virksomhed, nemlig Paramount. Dette anbringende består af to led.

—

Første led om, at den anfægtede afgørelse opfylder et formål, som henhører under lovgivers kompetence og formål og ikke under Kommissionen, som således satte sig i lovgivers sted.

—

Andet led om, at en række indicier, der er blevet gjort gældende af GROUPE CANAL +, kan udgøre et prima facie-bevis, som er tilstrækkeligt til at rejse alvorlig tvivl om Kommissionens ansvar i den anfægtede afgørelse.

Full & Egal Universal Law Academy