20.2.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 53/34
Sag anlagt den 9. december 2016 — Verschuur mod Kommissionen
(Sag T-877/16)
(2017/C 053/42)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Steven Verschuur (Baarn, Nederlandene) (ved advokat P. Kreijger)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
—
Kommissionens afgørelse C(2016) 6455 final af 3. oktober 2016 om afslag på sagsøgerens genfremsatte begæring (1) om aktindsigt i henhold til forordning (EF) nr. 1049/2001 (2) (GESTDEM 2015/3732) annulleres.
—
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger, herunder de af sagsøgeren afholdte omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat tre anbringender.
1.
Med det første anbringende anføres det, at Kommissionen har tilsidesat artikel 4, stk. 2, tredje led, i forordning nr. 1049/2001 vedrørende beskyttelse af formålet med undersøgelser, hvorved den ligeledes har begået en åbenbar faktisk fejl.
2.
Med det andet anbringende anføres det, at Kommissionen har tilsidesat artikel 4, stk. 3, første afsnit, i forordning nr. 1049/2001 vedrørende beskyttelse af Kommissionens beslutningsproces, hvorved der ligeledes blev givet en utilstrækkelig begrundelse.
3.
Med det tredje anbringende anføres det, at Kommissionen har tilsidesat artikel 4, stk. 2, første led, i forordning nr. 1049/2001 vedrørende beskyttelse af en juridisk persons forretningsmæssige interesser, og artikel 4, stk. 6, i forordning nr. 1049/2001 vedrørende institutionens forpligtelse til at give delvis aktindsigt, hvis kun dele af et dokument er omfattet af en eller flere undtagelser, hvorved der ligeledes er givet en utilstrækkelig begrundelse.
(1) Begæring om aktindsigt i dokumenter vedrørende Kommissionens afgørelse af 21.10.2015 i sag SA.38374 — Statsstøtte, som Nederlandene har ydet til Starbucks.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30.5.2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter (EFT L 145, s. 43).
Full & Egal Universal Law Academy