20.2.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 53/35
Sag anlagt den 5. december 2016 — RF mod Kommissionen
(Sag T-880/16)
(2017/C 053/44)
Processprog: polsk
Parter
Sagsøger: RF (Gdynia, Polen) (ved advokat K. Komar-Komarowski)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Sagsøgerens påstande
—
Kommissionens afgørelse C(2016) 5925 final af 15. september 2016 om afslag på klagen i sag COMP AT.40251 — Jernbanetransport, godstransport annulleres, og sagen hjemvises til Kommissionen med henblik på, at der træffes en ny afgørelse.
—
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat to anbringender.
1.
Første anbringende om en tilsidesættelse af artikel 13 i Rådets forordning (EF) nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i traktatens artikel 81 og 82 (EFT 2003, L 1, s. 1), idet denne artikel er blevet fortolket fejlagtigt, subsidiært er blevet anvendt forkert.
2.
Andet anbringende om en tilsidesættelse af artikel 105, stk. 1, TEUF.
Full & Egal Universal Law Academy