13.3.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 78/34
Sag anlagt den 27. december 2016 — Proof IT mod EIGE
(Sag T-914/16)
(2017/C 078/47)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Proof IT SIA (Riga, Letland) (ved advokaterne J. Jerņeva og D. Pāvila)
Sagsøgt: Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE)
Sagsøgerens påstande
—
Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinders afgørelse vedtaget i forbindelse med udbudsproceduren med henblik på tildelingen af en rammekontrakt vedrørende »Vedligeholdelse og ajourføring af EIGE’s værktøjer og midler til kønsstatistikker«, EIGE/2016/OPER/01-Parti 1 og EIGE/2016/OPER/01-Parti 2, og meddelt sagsøgeren ved skrivelse af 14. oktober 2016, om at afvisesagsøgerens bud og tildele rammekontrakten til tredjemand annulleres.
—
Sagsøgeren tilkendes erstatning for den skade, som sagsøgeren har lidt som følge af mistet mulighed og/eller for tabet af selve kontrakten, på 128 480 EUR.
—
EIGE tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Til støtte for søgsmålet har sagsøgeren fremsat fire anbringender.
1.
Første anbringende om, at sagsøgte har tilsidesat ligebehandlingsprincippet og gennemsigtighedsprincippet ved ikke at fortolke tildelingskriterierne på samme måde under hele udbudsproceduren.
2.
Andet anbringende om, at sagsøgte har tilsidesat ligebehandlingsprincippet og gennemsigtighedsprincippet ved at foretage en helt ny vurdering af sagsøgerens bud, hvorved instituttet har handlet vilkårligt, hvilket giver mistanke om favorisering.
3.
Tredje anbringende om, at sagsøgte har tilsidesat ligebehandlingsprincippet og gennemsigtighedsprincippet, eftersom tildelingskriterierne er upræcise, hvilket har givet sagsøgte en ubegrænset valgfrihed hvad angår tildelingen af den pågældende kontrakt.
4.
Fjerde anbringende om, at sagsøgte har foretaget åbenbare fejlskøn ved vurderingen af sagsøgerens bud, som efter en korrektion ville medføre et andet resultat for udbudsproceduren — dvs. sagsøgerens bud ikke burde have været afvist, og at sagsøgeren burde have fået tildelt rammekontrakten.