Sag C-2/17: Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 28. juni 2018 — Instituto Nacional de la Seguridad Social mod Jesús Crespo Rey (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Superior de Justicia de Galicia — Spanien) (Præjudiciel forelæggelse — aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer — social sikring af vandrende arbejdstagere — forordning (EF) nr. 883/2004 — bilag XI, rubrik »Spanien«, punkt 2 — alderspension — beregningsmåde — teoretisk beløb — relevant bidragsgrundlag — særaftale — valg af bidragsgrundlag — national ordning, der pålægger arbejdstageren at indbetale bidrag på grundlag af minimumsbidragsgrundlaget)
C2942018DA720120180628DA00097282
Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 28. juni 2018 — Instituto Nacional de la Seguridad Social mod Jesús Crespo Rey (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Tribunal Superior de Justicia de Galicia — Spanien)
(Sag C-2/17) ( 1 )
»(Præjudiciel forelæggelse — aftale mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side om fri bevægelighed for personer — social sikring af vandrende arbejdstagere — forordning (EF) nr. 883/2004 — bilag XI, rubrik »Spanien«, punkt 2 — alderspension — beregningsmåde — teoretisk beløb — relevant bidragsgrundlag — særaftale — valg af bidragsgrundlag — national ordning, der pålægger arbejdstageren at indbetale bidrag på grundlag af minimumsbidragsgrundlaget)«2018/C 294/09Processprog: spansk
Den forelæggende ret
Tribunal Superior de Justicia de Galicia
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Instituto Nacional de la Seguridad Social
Sagsøgt: Jesús Crespo Rey
Procesdeltager: Tesorería General de la Seguridad Social
Konklusion
Aftalen om fri bevægelighed for personer, der blev indgået mellem Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den ene side og Det Schweiziske Forbund på den anden side, undertegnet i Luxembourg den 21. juni 1999, skal fortolkes således, at den er til hinder for en ordning i en medlemsstat som den i hovedsagen omhandlede, som pålægger en vandrende arbejdstager, der underskriver en særaftale med denne medlemsstats socialsikring, at indbetale bidrag på grundlag af minimumsbidragsgrundlaget, således at den nævnte medlemsstats kompetente institution ved beregningen af det teoretiske beløb for dennes alderspension sidestiller den periode, der er omfattet af denne aftale, med en periode, der er tilbagelagt i denne samme medlemsstat, og med henblik på denne beregning kun tager hensyn til de bidrag, der er betalt inden for rammerne af den nævnte aftale, selv om sidstnævnte arbejdstager, inden han udøvede sin ret til fri bevægelighed, i den omhandlede medlemsstat indbetalte bidrag på grundlag af højere grundlag end minimumsbidragsgrundlaget, og selv om en fastboende arbejdstager, der ikke har gjort brug af sin ret til fri bevægelighed, og som underskriver en sådan aftale, har mulighed for at indbetale bidrag på grundlag af højere grundlag end minimumsbidragsgrundlaget.
( 1 ) – EUT C 104 af 3.4.2017.
Full & Egal Universal Law Academy