8.7.2019
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 230/2
Domstolens dom (Første Afdeling) af 8. maj 2019 — Österreichischer Gewerkschaftsbund, Gewerkschaft Öffentlicher Dienst mod Republik Österreich (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Oberster Gerichtshof — Østrig)
(Sag C-24/17) (1)
(Præjudiciel forelæggelse - socialpolitik - forbud mod forskelsbehandling på grund af alder - direktiv 2000/78/EF - manglende hensyntagen til erhvervserfaring, der er erhvervet inden det fyldte 18. år - ny ordning for løn og oprykning - opretholdelse af forskelsbehandlingen - arbejdskraftens frie bevægelighed - artikel 45 TEUF - forordning (EU) nr. 492/2011 - artikel 7, stk. 1 - national lovgivning, som bestemmer, at tidligere tjenesteperioder delvist tages i betragtning)
(2019/C 230/02)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Oberster Gerichtshof
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Österreichischer Gewerkschaftsbund, Gewerkschaft Öffentlicher Dienst
Sagsøgt: Republik Österreich
Konklusion
1)
Artikel 1, 2 og 6 i Rådets direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om generelle rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv, sammenholdt med artikel 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, skal fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, der træder i kraft med tilbagevirkende gyldighed, og som med henblik på at bringe en forskelsbehandling på grund af alder til ophør foreskriver en overførsel af allerede ansatte kontraktansatte til en ny løn- og oprykningsordning, inden for hvilken den første indplacering af disse kontraktansatte fastsættes på grundlag af deres sidste løn i henhold til den tidligere ordning.
2)
Hvis de nationale bestemmelser ikke kan fortolkes på en måde, som er i overensstemmelse med direktiv 2000/78, er den nationale ret forpligtet til inden for rammerne af sine beføjelser at sikre den retsbeskyttelse, der for borgerne følger af dette direktiv, og til at sikre dets fulde virkning, idet den om fornødent skal undlade at anvende enhver modstridende bestemmelse i national lov. EU-retten skal fortolkes således, at når en forskelsbehandling, der er i strid med EU-retten, er blevet fastslået, og så længe der ikke er vedtaget foranstaltninger, der genindfører ligebehandling, indebærer en genindførelse af ligebehandling i et tilfælde som det i hovedsagen omhandlede, at de kontraktansatte, der blev behandlet ringere ved den tidligere løn- og oprykningsordning, indrømmes de samme fordele, som de kontraktansatte, der blev favoriseret ved denne ordning, kunne nyde godt af for så vidt angår såvel en hensyntagen til tjenesteperioder tilbagelagt inden det fyldte 18. år som oprykning i løntrin, og som følge deraf tildeling af en finansiel kompensation til de forskelsbehandlede kontraktansatte svarende til forskellen mellem den løn, den kontraktansatte ville have modtaget, hvis vedkommende ikke var blevet forskelsbehandlet, og den faktisk modtagne løn.
3)
Artikel 45 TEUF og artikel 7, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 492/2011 af 5. april 2011 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for Unionen skal fortolkes således, at de er til hinder for en national ordning, hvorefter der ved fastsættelsen en kontraktansats lønanciennitet tages hensyn til de tidligere tjenesteperioder, der er tilbagelagt i forbindelse med et ansættelsesforhold hos en regional eller kommunal enhed i en medlemsstat i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, Republikken Tyrkiet eller Det Schweiziske Forbund, et af Den Europæiske Unions organer eller en mellemstatslig enhed, som Republikken Østrig er tilsluttet eller andre tilsvarende enheder, mens alle andre tidligere tjenesteperioder kun medregnes med op til højst ti år, og kun for så vidt som de er relevante.
(1) EUT C 112 af 10.4.2017.
Full & Egal Universal Law Academy