Sag C-39/17: Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 14. juni 2018 — Lubrizol France SAS mod Caisse nationale du Régime social des indépendants (RSI) participations extérieures (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour de cassation — Frankrig) (Præjudiciel forelæggelse — frie varebevægelser — artikel 28 TEUF og 30 TEUF — afgifter med tilsvarende virkning — artikel 110 TEUF — interne afgifter — socialt solidaritetsbidrag, der skal betales af selskaber — afgift — beregningsgrundlag — selskabers samlede årlige omsætning — direktiv 2006/112/EF — artikel 17 — overførslen af en vare til en anden medlemsstat — værdien af den overførte vare — inkludering i den samlede årlige omsætning)
C2762018DA510120180614DA00075162
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 14. juni 2018 — Lubrizol France SAS mod Caisse nationale du Régime social des indépendants (RSI) participations extérieures (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Cour de cassation — Frankrig)
(Sag C-39/17) ( 1 )
»(Præjudiciel forelæggelse — frie varebevægelser — artikel 28 TEUF og 30 TEUF — afgifter med tilsvarende virkning — artikel 110 TEUF — interne afgifter — socialt solidaritetsbidrag, der skal betales af selskaber — afgift — beregningsgrundlag — selskabers samlede årlige omsætning — direktiv 2006/112/EF — artikel 17 — overførslen af en vare til en anden medlemsstat — værdien af den overførte vare — inkludering i den samlede årlige omsætning)«2018/C 276/07Processprog: fransk
Den forelæggende ret
Cour de cassation
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Lubrizol France SAS
Sagsøgt: Caisse nationale du Régime social des indépendants (RSI) participations extérieures
Konklusion
Artikel 28 og 30 TEUF skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for en medlemsstats lovgivning, hvorefter beregningsgrundlaget for bidrag, der opkræves på grundlag af selskabers årlige omsætning, for så vidt som sidstnævnte er lig med eller overstiger et bestemt beløb, beregnes under hensyntagen til værdien af de varer, som overføres af en afgiftspligtig person eller for dennes regning fra denne medlemsstat til en anden EU-medlemsstat til brug for den pågældendes virksomhed, idet denne værdi medregnes i forbindelse med den nævnte overførsel, selv om de samme varers værdi alene medregnes i det nævnte beregningsgrundlag, når disse varer overføres af den afgiftspligtige eller for dennes regning på den pågældende medlemsstats område til brug for den pågældendes virksomhed, når de efterfølgende er blevet solgt, forudsat at:
—
varernes værdi for det første ikke på ny medregnes i det nævnte beregningsgrundlag i forbindelse med det efterfølgende salg i denne medlemsstat,
—
varernes værdi for det andet fratrækkes i det nævnte beregningsgrundlag, når disse varer ikke påtænkes solgt i den anden medlemsstat eller igen er blevet overført til oprindelsesmedlemsstaten uden at være blevet solgt, og
—
de fordele, som opnås ved anvendelsen af provenuet af de nævnte bidrag, for det tredje ikke fuldstændig opvejer den afgiftsbyrde, som påhviler de indenlandske varer, der afsættes på hjemmemarkedet, i forbindelse med, at de bringes i omsætning, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at efterprøve.
( 1 ) – EUT C 112 af 10.4.2017.
Full & Egal Universal Law Academy