14.1.2019
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 16/7
Domstolens dom (Store Afdeling) af 13. november 2018 — X (sag C-47/17) og X (sag C-48/17) mod Staatssecretaris van Veiligheid en Justitie (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Rechtbank Den Haag — Nederlandene)
(Forenede sager C-47/17 og C-48/17) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - forordning (EU) nr. 604/2013 - forordning (EF) nr. 1560/2003 - afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse - afgørelseskriterier og –procedurer - anmodning om overtagelse eller tilbagetagelse af en asylansøger - negativt svar fra den anmodede medlemsstat - anmodning om fornyet behandling - artikel 5, stk. 2, i forordning nr. 1560/2003 - svarfrist - udløb - virkninger))
(2019/C 16/08)
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Rechtbank Den Haag zittingsplaats Haarlem
Parter i hovedsagen
Sagsøger: X (sag C-47/17) og X (sag C-48/17)
Sagsøgt: Staatssecretaris van Veiligheid en Justitie
Konklusion
Artikel 5, stk. 2, i Kommissionens forordning (EF) nr. 1560/2003 af 2. september 2003 om gennemførelsesforanstaltninger til Rådets forordning (EF) nr. 343/2003 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne, som ændret ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 118/2014 af 30. januar 2014, skal fortolkes således, at inden for rammerne af proceduren til afgørelse af den medlemsstat, der har kompetence til at behandle en ansøgning om international beskyttelse, skal en medlemsstat, for hvilken der er indgivet en anmodning om overtagelse eller tilbagetagelse i medfør af artikel 21 eller 23 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26. juni 2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne, som efter at have foretaget den nødvendige kontrol har givet et negativt svar herpå inden for de i sidstnævnte forordnings artikel 22 eller 25 fastsatte frister, og for hvilken der efterfølgende er blevet indgivet en anmodning om fornyet behandling i medfør af nævnte artikel 5, stk. 2, i en ånd af loyalt samarbejde bestræbe sig på at besvare sidstnævnte anmodning inden for en frist på to uger.
Når den anmodede medlemsstat ikke inden for denne frist på to uger besvarer den nævnte anmodning, er den yderligere procedure for fornyet behandling endeligt afsluttet, således at den anmodende medlemsstat fra og med udløbet af den nævnte frist skal anses for at være ansvarlig for behandlingen af ansøgningen om international beskyttelse, medmindre denne medlemsstat fortsat råder over den tid, der er nødvendig for inden for de ufravigelige frister, som er fastsat med henblik herpå i artikel 21, stk. 1, og artikel 23, stk. 2, i forordning nr. 604/2013, at indgive en ny anmodning om overtagelse eller tilbagetagelse.
(1) EUT C 112 af 10.4.2017.
Full & Egal Universal Law Academy