17.9.2018
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 328/11
Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 25. juli 2018 — Gardenia Vernaza Ayovi mod Consorci Sanitari de Terrassa (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Juzgado de lo Social no 2 de Terrassa — Spanien)
(Sag C-96/17) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP - virkningerne af en disciplinær afskedigelse, der anses for at være »uberettiget« - begrebet »ansættelsesvilkår« - ikke-fastansat arbejdstager på ubegrænset tid - forskellig behandling af fastansatte arbejdstagere og ikke-fastansatte arbejdstagere med tidsbegrænset eller tidsubegrænset ansættelse - genansættelse af arbejdstageren eller betaling af en godtgørelse))
(2018/C 328/12)
Processprog: spansk
Den forelæggende ret
Juzgado de lo Social no 2 de Terrassa
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Gardenia Vernaza Ayovi
Sagsøgt: Consorci Sanitari de Terrassa
Konklusion
§ 4, stk. 1, i rammeaftalen om tidsbegrænset ansættelse, der blev indgået den 18. marts 1999, som er opført som bilag til Rådets direktiv 1999/70/EF af 28. juni 1999 om rammeaftalen vedrørende tidsbegrænset ansættelse, der er indgået af EFS, UNICE og CEEP, skal fortolkes således, at den ikke er til hinder for en national lovgivning som den i hovedsagen omhandlede, hvorefter en disciplinær afskedigelse af en fastansat i den offentlige forvaltning, der erklæres uberettiget, medfører, at den pågældende arbejdstager skal genansættes, mens en ikke-fastansat arbejdstager med tidsbegrænset eller tidsubegrænset ansættelse, der udfører de samme funktioner som en fastansat, kan nægtes genansættelse mod betaling af en godtgørelse.
(1) EUT C 151 af 15.5.2017.
Full & Egal Universal Law Academy