Sag C-110/17: Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 12. april 2018 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Belgien (Traktatbrud — frie kapitalbevægelser — artikel 63 TEUF — EØS-aftalens artikel 40 — indkomstskat for personer, som er hjemmehørende i Belgien — fastlæggelsen af indkomst af fast ejendom — anvendelse af to forskellige beregningsmetoder afhængigt af den faste ejendoms beliggenhed — beregning på grundlag af matrikelværdien for ejendom beliggende i Belgien — beregning på grundlag af den faktiske udlejningsværdi for ejendom beliggende i en anden medlemsstat i Den Europæiske Union eller Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) — forskellig behandling — begrænsning af de frie kapitalbevægelser)
C2002018DA1510120180412DA0019151151
Domstolens dom (Sjette Afdeling) af 12. april 2018 — Europa-Kommissionen mod Kongeriget Belgien
(Sag C-110/17) ( 1 )
»(Traktatbrud — frie kapitalbevægelser — artikel 63 TEUF — EØS-aftalens artikel 40 — indkomstskat for personer, som er hjemmehørende i Belgien — fastlæggelsen af indkomst af fast ejendom — anvendelse af to forskellige beregningsmetoder afhængigt af den faste ejendoms beliggenhed — beregning på grundlag af matrikelværdien for ejendom beliggende i Belgien — beregning på grundlag af den faktiske udlejningsværdi for ejendom beliggende i en anden medlemsstat i Den Europæiske Union eller Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS) — forskellig behandling — begrænsning af de frie kapitalbevægelser)«2018/C 200/19Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Europa-Kommissionen (ved W. Roels og N. Gossement, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Kongeriget Belgien (ved P. Cottin, M. Jacobs og L. Cornelis, som befuldmægtigede)
Konklusion
1)
Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 63 TEUF og artikel 40 i aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde af 2. maj 1992, idet det har opretholdt bestemmelser, hvorefter beskatningsgrundlaget ved ansættelse af indtægt af ejendom, der ikke er udlejet, eller ejendom, der enten er udlejet til fysiske personer, som ikke anvender ejendommen erhvervsmæssigt, eller til juridiske personer, som stiller ejendommen til rådighed for fysiske personer til private formål, beregnes på grundlag af matrikelværdien for så vidt angår ejendom beliggende på det nationale område, men på grundlag af den faktiske udlejningsværdi for så vidt angår ejendom beliggende i udlandet.
2)
Kongeriget Belgien betaler sagsomkostningerne.
( 1 ) – EUT C 121 af 18.4.2017.
Full & Egal Universal Law Academy